Det er Gimle en ære at byde velkommen til Torben Eik Jacobsen, som starter den 1. november som ny spillestedsleder på Gimle. Torben kommer fra en stilling som direktør i Tempi, og til Gimle bringer han visioner, energi og omfattende erfaring med udvikling og mangfoldiggørelse af kunst- og kulturlivet.

Torben Eik Jacobsen brænder for at udbrede interessen for kunst og kultur gennem udvikling og produktion af musikoplevelser, der taler til målgrupper på tværs af alder, interesser og kulturforbrug. Og netop de erfaringer, glæder Torben sig til at give sig i kast med på Gimle:

“Jeg glæder mig helt vildt til at blive en del af Gimle og til at kommet tættere på musikken, på publikum og på de frivillige ildsjæle, der gør det hele muligt. Men det er også med en vis ærefrygt og ydmyghed at jeg starter, for Gimle er et helt særligt sted med en stor betydning både lokalt og nationalt – et visionært og rummelige kulturhus, der favner det folkelige såvel som det innovative og er et vigtigt samlingssted for lokalområdets kultur-iværksættere, frivillige og ildsjæle. Alt det vil jeg som leder gøre mit ypperste for at værne om.”

Læs mere her.

Torben Eik Jacobsen / Pressefoto Gimle