På scenen møder man året igennem koryfæer som Ghita Nørby, Michaela Petri, Lars Hannibal, Lisbeth Dahl og Sonja Oppenhagen, men også mange yngre kræfter kendt fra scenen og skærmen.
Forestillingerne er nøje udvalgt med tanke på bredden; der er noget for små og store, unge og gamle, finkulturelle og folkelige. Svend, Knud og Valdemar, Frøken Nitouche, Flagermusen, Sigurds Danmarkshistorie er blot et lille udpluk af titlerne i nyere tid.
Når kabalen går op.
GTM publikummet er kræsent, gennem mange år tilvænnet de skønneste scenekunstoplevelser. De frivillige hos GTM gør en stor indsats for at løse alle de logistiske udfordringer, der opstår, når producenternes planer skal passes ind i egnede lokaler og tidsrum. Så meget desto større er glæden, når kabalen går op, og GTM kan sende et nyt sæsonprogram på gaden. Dette byder traditionen tro på et bredt udvalg af store, professionelle forestillinger.
Som regel er det teatersalen på Jyllinge Skole, der danner rum om underholdningen, men GTM indbyder også til teateroplevelser i Hellig Kors Kirke og på Guldysse Kulturgård.
I samarbejde med Vitus Rejser arrangeres opera- og koncertture til udlandet, eksempelvis til Budapest, berømt for sin jugendstil, spændende historie og storslåede musik.
Vil du vide mere, så læs videre her på Dit Roskildes partnerside.