Familiegravstedet har fået en revival og er blevet noget, som flere danskere ønsker – men i nye former. På Ledreborg Skovbegravelsesplads ved Lejre bliver familietræet delt af både tidligere ægtefolk og vennepar.
De seneste mange år er familiegravstedet røget langsomt ud i kulissen, men nu er det ved at blive genoplivet på en ny måde. På Ledreborg Skovbegravelsesplads er familietræet blevet populært, og det deles af både tidligere ægtefolk og gode venner og veninder.
– Mange af dem, der vælger familietræet, ønsker at dele stedet med de mennesker, der har betydet meget for dem i livet. For mange er det selvfølgelig den helt nære familie, men det kan også være gode venner eller den eks, man har børn med, siger Silvia Munro, der driver Ledreborg Skovbegravelsesplads, hvor omtrent ti procent af de urnepladser, der erhverves, er familietræer.
– Det skaber en tryghed at have truffet et valg om sin egen begravelse, og hvor man skal stedes til hvile. Vi oplever, at der er flere, der ønsker at dele et familietræ med dem, der betyder noget i den nære hverdag, og som man godt kan lide tanken om stadig at være i nærheden af efter døden, siger Silvia Munro.
Individualiteten ses ikke i begravelser
Ifølge professor i sociologi på Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen, der har forsket i danskernes forhold til døden i en årrække, er vores begravelseskultur under konstant, men også langsommelig forandring.
– Interessen for forskellige former for skov- og naturbegravelser samt udviklingen, hvor flere ønsker familiegravsteder også på skovbegravelsespladserne, har været langsomt, men sikkert stigende. Det vidner om, at der ikke blot er tale om individuelle gravsteder, men at også skovbegravelser kan være udtryk for familiemæssige fællesskaber, ligesom man kender det fra almindelige kirkegårde, hvor en del familiegravsteder ellers har været under afvikling over de seneste mange årtier. Forestillingen, om at vores begravelseskultur er udtryk for og afspejler en individualitetens tidsalder, holder altså ikke helt stik, lyder det fra Michael Hviid Jacobsen.
Flere muligheder i spil
Langt de fleste, der dør i Danmark i dag, bliver kremeret, og det tal har været stigende de seneste mange år og ligger i dag på næsten 87 procent. Hvis man vælger at blive kremeret, kan man både blive stedt til hvile på kirkegården, herunder på et traditionelt gravsted eller i en fællesgrav (’de ukendtes’), gennem en urnenedsættelse på egen grund eller i en urnehal også kaldet et kolumbarium eller urnevæg. Derudover er der skovbegravelsespladser og askespredning over havet. Mulighederne er således mange, når vi bliver til aske, og det er ifølge Michael Hviid Jacobsen en udvikling, der vil fortsætte.
– Folk ønsker sig i dag alternativer både inden for folkekirken og uden for det kirkelige regi. Dette viser sig blandt andet i interessen for borgerlige, humanistiske eller sekulære begravelser, i ønsket om askespredning over åbent hav, skovbegravelser, samt i ønsket om at strikke mere personlige begravelsesritualer sammen – samt ikke mindst i multietniske begravelsesformer. Vores traditioner er under forandring og udvikles også inden for dette område, siger Michael Hviid Jacobsen.
Skovbegravelse ApS har siden 2018 samarbejdet med kommuner og skovdistrikter over hele landet om at åbne skovbegravelsespladser. Læs mere og følg med på Skovbegravelse.dk vedrørende åbninger af nye skovbegravelsespladser.
