Så er det tid til igen at finde Højskolesangbogen og sangglæden frem. Per Krøis Kjærsgaard og René la Cour Sell står igen som værter for en række arrangementer, hvor vi hylder den danske sangskat, og hvor fællessang er i højsædet.

Per Krøis Kjærsgaard har selv leveret op til flere sange til Højskolesangbogen, og er til daglig forstander på Osted Friskole og Osted Efterskole. Han vil i løbet af aftenen få hjælp til at guide gæsterne sikkert rundt i Højskolesangbogen af René la Cour Sell, som er direktør på Roskilde Kongres- og Idrætscenter.

Hvert arrangement har et tema som omdrejningspunkt, og de to værter binder aftenens program sammen med fortællinger om sangene og anekdoter fra hverdagen. Programmet er en blanding af nye og gamle kendinge, som alle er at finde i den nyeste udgave af Højskolesangbogen.

Medbring din højskolesangbog, hvis du har én. Teksterne vises også på storskærm.

Kaffe og kage i pausen er inkluderet i billetprisen, og det er muligt at spise i Roskilde Kongres- og Idrætscenters restaurant før eller efter arrangementet.

Roskilde Kongres- og Idrætscenter glæder sig til at slå dørene op for Sjælland synger 2022.

MANDAG D. 5. SEPTEMBER 2022 KL. 19:00 til 21:30 – Vi lader flaget gå til tops, mens vi synger skønne sange om det land, som er vores og de værdier, som hører med.

https://www.roskildekongrescenter.dk/arrangementer/sjaelland-synger-sammen-5

SØNDAG D. 9. OKTOBER 2022 KL. 15:30 til 18:00 – Fædrelandssangens hjertesprog er modersmålet. I to vidunderlige timer tager vi ordet på ordet og synger så solen skinner i sjæl og øjne.

https://www.roskildekongrescenter.dk/arrangementer/sjaelland-synger-sammen-6

SØNDAG D. 6. NOVEMBER 2022 KL. 15:30 til 18:00 – Højskolesangbogens samling af lyrik med tilsatte melodier er enestående – en maggiterning af poesi, mening og livsoplysning.

https://www.roskildekongrescenter.dk/arrangementer/sjaelland-synger-sammen-7

ONSDAG D. 7. DECEMBER 2022 KL. 19:00 til 21:30 – Der er noget i luften, og det dufter brunt og brændt. Kom med når vi sammen synger julen ind med alle højtidens smukke salmer og sange.

https://www.roskildekongrescenter.dk/arrangementer/sjaelland-synger-sammen-8

Foto: Roskilde Kongrescenter