Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Livet, hvor svært ka’ det være?

marts 16 19:30

Livet vendes på hovedet i den nye forestilling: ‘Livet, hvor svært ka’ det være?’. Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard – begge kendt fra blandt andet Cirkusrevyen – fabulerer over livets forskellige stadier i den humoristiske og nyskrevne forestilling.

Tænk, hvis vi kunne leve livet baglæns. Alt ville gå den rette vej. Start med døden, så er det triste ligesom overstået. Og til slut begyndelsen: Den gode barndom med nul forpligtelser afsluttet med et ni måneders tempereret wellness-spa med roomservice.

‘Livet, hvor svært ka’ det være?’ er en nyskrevet forestilling, hvor der blandes godt og grundigt rundt på kronologien. I morsomme tableauer præsenteres et livsforløb med ups and downs, drømme og mareridt, kærlighed og smerte og ikke mindst et godt råd mod vandladningsproblemer.

‘Livet, hvor svært ka’ det være?’ er skrevet af dansk revys succesfulde forfatterduo Vase & Fuglsang. De har efterhånden leveret tekster til alle landets revyer og har desuden – med stor succes – bearbejdet Folketeatrets versioner af ‘Sommer i Tyrol’ og senest ‘Frøken Nitouche’.

Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard er begge garvede herrer inden for teater, film og revy. Henrik Lykkegaard har medvirket i Cirkusrevyen i flere år og har også lavet film og teater. I 2000 modtog han en Bodil for sin præstation i filmen ‘Bornholms stemme’. Niels Ellegaard har medvirket i en lang række revyer, film og teaterforestillinger. Han er kåret som Årets Revykunstner hele tre gange, nemlig i 1997, 2001 og 2002. Producent: Folketeatret.

Gundsø Teater & Musikforening præsenterer forestillingen, der kan opleves på Jyllinge Skole lørdag den 16. marts kl. 19.30. Billetter købes på gtm.billetexpressen.dk eller på tlf. 40 71 11 75.

Detaljer

Dato:
marts 16
Tidspunkt:
19:30

Sted

Jyllinge Skole
Planetvej 30
Jyllinge, 4040
+ Google Map