Region Sjællands kantiner står for bespisning af medarbejderne, forplejning til møder og receptioner, og de søger en kantineansvarlig til kantinen på psykiatrien i Roskilde.

Kantinen sørger hver dag for, at mellem 100-120 medarbejdere får en god oplevelse til frokost. De har daglig produktion af frokostbuffet, med varme og kolde anretninger, samt mødeforplejning, kaffe, the, sandwich m.m.

De er et lille team med to gode kollegaer, som har et spændende og afvekslende arbejde med et godt arbejdsmiljø. Kantinen har åbent alle hverdage og lukket i weekender og på helligdage.

Sammen med din nærmeste leder og kollegaerne i Region Sjællands øvrige kantiner, vil du få mulighed for at skabe og påvirke indholdet i stillingen som kantineansvarlig.

Du vil komme til at arbejde med den daglige drift, bl.a.

  • Varebestilling og varemodtagelse
  • Egenkontrol og kvalitetskontrol
  • Tilberedning
  • Planlægning, fx ferieplanlægning og bemanding

Du vil referere til vores produktionsleder på området og til kantinechefen, der sidder i Regionshuset i Sorø.

Hvem er du?

  • Du er uddannet kok, ernæringsassistent eller har en anden relevant uddannelse, og har nogle års erfaring
  • Du har flair for at bruge IT, da meget af vores kommunikation foregår over e-mail, i Excel, Word og som teamsmøder
  • Du er kreativ og har en høj faglig stolthed
  • Du har et veludviklet servicegen
  • Du er en god købmand med flair for indkøb og minimering af spild
  • Du kan lave al mad fra bunden og bage en god kage til mødet
  • Du er selvstændig, positiv og udadvendt med godt humør
  • Du er god til at få budskaber ud til dine kolleger, og lede og motivere dit team så hverdagen lykkes

De har naturligvis løn efter gældende overenskomst i Region Sjælland i samarbejde med den faglige organisation.

Lyder jobbet som noget for dig så send dem en motiveret ansøgning med cv og relevante uddannelsespapirer via “Søg job”. Ansøgningsfristen er den 15. marts 2024, og samtaler vil blive gennemført løbende. For yderligere oplysninger kan du kontakte kantinechef Mogens Randall på tlf. 24 97 41 26.