I disse dage ville forberedelserne til Roskilde Festival have været i fuld sving, meddeler ROMU:

Og dét stikker i hjertet, når man nu pga. Covid-19-restriktioner har måttet aflyse to festivaler i streg. Vi trøster os med, at festivalens eget initiativ Summer Days kan være et vigtigt plaster på såret. Og at der på RAGNAROCK netop nu er særudstilling om festivalens lange historie – kom ind og oplev “Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival ” eller tag fat på nogle af de mange sommeraktiviteter for hele familien på RAGNAROCK.

Du kan f.eks. komme på mystery walk. – Mellem kunstværker og musikalske minder kan du opleve Dyrskuepladsen i Roskilde på en ny måde – og jagte festivalens ånd.
Du kan også, ganske gratis, få lov at bygge campingområdet i LEGO, når vi gentager successen fra sidste år, og står klar med bunkevis af de farvestrålende klodser.

RAGNAROCK holder åbent tirsdag-søndag kl. 11-17, onsdage kl. 10-21.

Læs mere om museets mange skønne sommeraktiviteter her.

Foto: ABW