Politirapporten

Foto ABW

Politirapporten fra 2025-05-06

En borger i Svogerslev anmeldte, at en gruppe unge forøvede hærværk på et skilt. En patrulje kørte frem til stedet, hvor de traf 8 8.-9.klasses elever, som havde optaget en TikTok dans rundt om et allerede vælte gammelt skilt. Der var ikke grund til at mistænke nogen for hærværk, så de unge fik lov til at danse videre.

15. maj 2025
Foto ABW

Politirapporten fra 2025-04-28

Politiet blev tilkaldt til kræmmermarkedet i Roskilde, hvor en vagt havde bemærket, at en 13-årig dreng havde stjålet solbriller fra en af boderne. Han havde tilbageholdt den 13-årige ved hovedindgangen. Politiet kom frem og sikrede identiteten på den unge og på de tre kammerater, han var i følgeskab med til den videre sagsbehandling.

7. maj 2025
Foto ABW

Politirapporten fra 2025-04-16

Politiet har modtaget anmeldelse om, at der på en mark nær Slæggerupstien var fundet to geder med så store skader, at de var afgået ved døden. Også et rådyr var fundet med alvorlige skader i området. Fredag morgen modtog politiet endnu en anmeldelse – denne gang om en død vædder. Politiet har ingen spor på nuværende tidspunkt og vil derfor gerne høre fra alle, der færdes i området, og som har en viden om, hvem gerningsmanden kan være, eller som har bemærket mistænkelige personer eller køretøjer.

30. april 2025
Foto ABW

Politirapporten fra 2025-04-09

Der blev arbejdet med en hjullæsser (mindre gravko) ved Ringparken. Føreren af maskinen, en 32-årig mand fra Holbæk, bakkede med hjullæsseren, men overså en cyklist, en 39-årig kvinde fra Roskilde, som blev ramt, da hun kom cyklende forbi. Kvinden faldt af cyklen og slog sig, og hun blev kørt til tjek på sygehuset, men var ikke kommet noget alvorligt til.

23. april 2025
Foto ABW

Politirapporten fra 2025-04-07

En patrulje måtte frihedsberøve en 32-årig mand, der havde opført sig voldsomt over for personalet på en burgerbar. Manden havde bl.a. kastet rundt med sin cykel og knust en rude i indgangspartiet. Da politiet ankom til stedet, forsøgte manden at køre fra stedet på sin cykel, men han blev tilbageholdt af patruljen. De skønnede, at manden var påvirket af stoffer og der ikke var andre muligheder end at tage manden med på politistationen, indtil han faldt til ro.

16. april 2025
Foto ABW

Politirapporten fra 2025-03-19

En bilist kørte op bag i en forankørende bil på Holbækmotorvejen ved Roskilde. Den 64-årig mand fra Roskilde, som forårsagede uheldet kørte videre i nødsporet omkring 300 meter efter sammenstødet. Den anden bilist, en 46-årig mand fra Roskilde, hold ind for at tale med modparten i uheldet, men opdagede hurtigt, at den 64-årige havde fået et ildebefindende. Politi og ambulance kom hurtigt frem, og den 64-årige blev kørt til akut behandling. Senere på dagen lød meldingen fra sygehuset, at patienten efter omstændighederne havde det godt. Ingen kom noget til ved uheldet, men politiet optog rapport for at belyse sagen.

2. april 2025
Foto ABW

Politirapporten

Kl. 23.25 fik politiet en henvendelse fra en 42-årig kvinde fra Roskilde, som undrede sig over, at der nu igen mandag aften havde lydt nogle høje brag i Himmelev-området. Hun kunne ikke præcisere nærmere, hvorfra bragene kom, men oplyste, at bragene lød som høje kanonslag. Politiet noterede sig anmelderens oplysninger, men fandt ikke frem til yderligere oplysninger i anledning af hendes henvendelse. Såfremt andre i Roskilde byområde måtte opleve nogle høje brag i nabolaget, hører politiet gerne herom på tlf. 114 i et forsøg på at få afklaret, hvad årsagen måtte være.

6. september 2023
Foto ABW

Politirapporten

Kl. 19.47 slog personalet fra Roskilde Lufthavn alarm, da et mindre fly med kun en pilot ombord var endt uden for landingsbanen i forbindelse med en landing. En 64-årig mandlig pilot fra København var sluppet uskadt fra den uventede afslutning på en landing med sit sportsfly. Ved landingen blev flyet udsat for et kraftigt og pludseligt vindstød, så flyet mistede retning og kørte ud over landingen, inden flyet standsede i en grøft. Læs hele politirapporten her.

2. august 2023
Foto: Jesper Thode Larsen, Byportalerne.dk

Politirapporten

Kl. 19.18 fik politiet en anmeldelse fra en opmærksom borger om, at alarmen fra cafeen i Roskilde Museum var gået i gang. Politiet kunne ikke umiddelbart finde nogen opbrydningsmærker nogen steder, men en pengekasse med penge i var blevet stjålet fra museet. Stedet blev dog undersøgt for eventuelle spor, der kan bruges til identifikation af tyven. Læs hele rapporten her.

28. juni 2023
Foto Anne Beth Witte

Politirapporten

Kl 14.07 anmeldte en 71-årig kvinde fra Roskilde, at hun var blevet vinket hen til en mindre, mørk bil på tyske nummerplader, der holdt på Fælledvej i Roskilde. I bilen sad en kvinde og en mand, der begge talte et udenlandsk sprog. Kvinden steg ud af bilen og kastede nogle penge ned i den 71-åriges rollator og forsøgte at give hende nogle smykker på. Det lykkedes dog den 71-årige at komme derfra uden at miste noget. Læs hele politirapporten her.

20. juni 2023
Foto ABW

Politirapporten

En ung ny bilist blev fanget på politiets kamera, da en betjent fra færdselsafdelingen holdt på Darupvej og målte med laser fra videobilen. Den 18-årige mand fra Greve gjorde sig særdeles uheldigt bemærket, da han foretog en hasarderet overhaling i høj fart midt i en uoverskuelig venstrekurve.

22. marts 2023
Foto: ABW

Politirapporten

Kl. 18.26 fik politiet via alarm 112 melding om, at en pige opholdt sig tæt på togskinnerne ved Roskilde station. DSB havde derfor nedsat hastigheden på de tog, der skulle passere stationen. Flere patruljer kørte til området og fik kl. ca. 18.40 efterfølgende kontakt til en uskadt, men uligevægtig 15-årig pige, som viste sig at være forsvundet fra den institution på Vestsjælland, hvor hun skulle opholde sig. Togdriften blev herefter normaliseret.

8. februar 2023
Foto: ABW

Politirapporten

Kl. 09.26 havde en kvindelig cyklist henvendt sig på en tankstation på Klosterengen, efter at hun havde slået sig. En ambulance var blevet tilkaldt til stedet, og politiet undersøgte omstændighederne nærmere. Det viste sig, at der var tale om en 54-årig kvinde fra Roskilde, der som cyklist var standset for rødt lys på Klosterengen. I ventetiden på fortsat kørsel havde hun mistet balancen og var væltet, så hun slog hovedet. Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Roskilde Kommune i tidsrummet 2023/01/18 til 2023/01/31.

3. februar 2023
Foto: ABW

Politirapporten

Kl. 06.54 onsdag morgen fik politiet en henvendelse fra en borger om, at en tilsyneladende hjemløs mand lå og sov på gulvet i ventesalen på Roskilde togstation. Mandens bukser var trukket lidt ned, og han havde tilsyneladende også tisset i nærheden af det sted, hvor han lå. Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Roskilde Kommune i tidsrummet 2023/01/12 til 2023/01/25.

25. januar 2023