Politirapporten
Ved Byvolden anholdte og sigtede politiet en 34-årig mand fra Viby Sj. for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil, hvis udstødning larmede lidt mere end normalt og derfor var årsag til, at politiet standsede personbilen med henblik på nærmere kontrol. En narkometertest indikerede, at den 34-årige var påvirket af kokain under kørslen, så han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.