I samarbejde med Paolo Nani Teater og Roskilde Kommune præsenterer Roskilde Teater onsdag den 18. august forestillingen MAGISKE JEKYLL – I FARS FODSPOR.

MAGISKE JEKYLL er rent fortællingsmæssigt forløberen for Paolo Nani Teaters JEKYLL ON ICE, der har tryllebundet publikum rundt om i verden. JEKYLL ON ICE blev opført på Stændertorvet i Roskilde sidste sommer.

Forestillingen skildrer Jekylls første skridt i magiens verden og hans udvikling hen imod den eventyrlige is-sælger han er blevet til. Det er en historie om at trodse både egne begrænsninger og omverdens forventninger. En finurlig fortælling om at bruge sin passion og derigennem finde sin egen vej i tilværelsen.

Og forestillingen slutter altid med festlig uddeling af is til publikum.

Der er gratis adgang til forestillingen.

Forestillingen opføres med støtte fra Roskilde Kommunes pulje til kultur og Idrætsaktiviteter.

Roskilde Teater følger regeringens generelle retningslinjer for kulturarrangementer, hvorfor der vil være opsat bænke inden for et afgrænset areal. Tag gerne en pude, et tæppe eller egen stol med til at sidde på. Så er der plads til alle.

Spillested: Stændertorvet, 4000 Roskilde
Tidspunkt: onsdag d. 18. august 2021, kl. 16.00
Aldersgruppe: Fra 6 år og op
Koncept: Paolo Nani / Frede Gulbrandsen
Dramaturgisk rådgivning: Gitta Malling / Paolo Serra
Medvirkende: Paolo Nani
Scenografi: Mads Hilden
Kostumer: Tanja Bovin
Lyddesign: Jes Theede
Teknik: Per Aagaard
Rekvisitter: Naja Lund Schmidt
Foto: Søren Meisner
Company manager: Malco Oliveros
Producent: Paolo Nani Teater
Varighed: 60 minutter

Pressefoto