Optakt til Opera Hedelandet med operaekspert Henrik Engelbrecht på Roskilde Bibliotek, onsdag d. 26. juli fra kl. 19.

Bliv forberedt på Opera Hedelandet! Du kan nu høre hele historien om Rossini og Askepot, når operaekspert Henrik Engelbrecht igen besøger Roskilde Bibliotek og giver en grundig introduktion til operaen.

I år kan du opleve Rossinis version af Askepot på Opera Hedeland, og for at få den bedste oplevelse kan du deltage i en sjov og informativ introduktion på Roskilde Bibliotek. Operaeksperten og forfatteren Henrik Engelbrecht vil fortælle om handlingen, musikken og den spændende operahverdag på Rossinis tid.

Sørg for at få din billet på roskildebib.dk til kun 25 kr. og bliv godt forberedt på en fantastisk operaoplevelse.

Pressemeddelelse. 

Henrik Engelbrecht / Pressefoto af Mathias Bojesen