Læderland Roskilde har et stort udvalg af lædermøbler. Deres kvalitets-siddemøbler er primært i læder, men de fleste af modellerne fås også i stof. Udover sofaer og lænestole sælges andet interiør til boligen: sofaborde, reoler og lamper, men det er deres ekspertise indenfor lædermøbler, der især trækker folk til butikken.
Læderland – som foruden butikken i Roskilde tæller en butik i København – har i næsten 40 år været Nordeuropas førende forhandler af kvalitetslædermøbler. Dét siger ikke så lidt.
Læder er ikke bare læder
En sofa kan ikke handles på nettet. Man kan ikke læse sig til, hvilken siddekomfort man får med de forskellige typer. En sofa skal ”prøves på egen krop”; man skal sidde og ligge i den, før man beslutter sig for et køb.
Hos Læderland Roskilde får du god vejledning, i hvilke møbler der passer til dit behov. Her kan personalet svare på faglige spørgsmål om sædedybde, typen af hynder, syninger mm. Men vigtigst af alt: Læder er ikke bare læder, og hos Læderland Roskilde, får du grundig vejledning i, hvilke af syv forskellige lædertyper du skal vælge.
Hvad er vigtigst for dig: er det hvordan læderet føles; hvor blødt skindet er, og hvordan det reagerer temperaturmæssigt? Går du op i, hvor slidstærkt læderet er, og skal det være rengøringsvenligt? Måske ønsker du ikke, at læderet skal skifte udseende ved brug, eller også elsker du patina? Læderland Roskilde handler naturligvis kun med ægte læder: ægte dyrehud, med alle de fordele der følger med, og som man ikke får ved kunstigt læder, der slides hurtigt og ikke føles behageligt. Ægte læder er det holdbare valg. Man sidder bare bedre i læder.