Med en ny Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Roskilde Kommune, som netop er vedtaget i byrådet, sættes rammen for det fremadrettede arbejde med vores grundvand.

Rent drikkevand er en væsentlig forudsætning for alles sundhed og trivsel. I Danmark er den overordnede målsætning, at også fremtidige generationer skal kunne drikke vandet direkte fra hanen efter en simpel vandbehandling på vandværkerne.

Roskilde Kommune udgør et vigtigt område for indvinding af drikkevand med 25 lokale almene vandforsyninger og fem store kildepladser tilhørende HOFOR, der indvinder til borgere i hovedstadsregionen. Det er Fors A/S, som leverer drikkevand til størstedelen af borgerne i Roskilde kommune, men indvindingen er lokaliseret i Lejre Kommune.

De 25 almene vandforsyninger har en samlet tilladelse til at indvinde 2,2 mio. m3 årligt, mens HOFOR har tilladelse til 7,5 mio. m3 årligt.

Den overvejende indsats er en ambitiøs sikring af pesticidfri drift i de mest sårbare landbrugsområder.

Indsatsen skal finansieres og udføres af vandforsyningerne. Tilsvarende skal vandforsyningerne i samarbejde overvåge vandkemien i grundvandet og sløjfe gamle boringer.

Læs mere om den nye indsatsplan her

Foto ABW

Kilde.