På opfordring fra unge i Roskilde har Latinerhaven siden 2013 udviklet sig til en hyggelig oase midt i byen. Loungemøblerne får nu selskab af et musikanlæg, som alle med en smartphone kan betjene via bluetooth. Anlægget indvies torsdag den 17. september kl. 15.30-16.30. Alle er velkomne.

Program
Kl. 15.30 Indvielsestale ved byrådsmedlemmerne Karsten Lorentzen og Daniel Prehn Nielsen
Kl. 15.40 Tale ved Henrik Nevers, rektor for Roskilde Gymnasium
Kl. 15.45 Smagsprøver på hvad musikanlægget kan bruges til

roskildeBaggrund
Tidligere var Latinerhaven blot en åben plads, men på opfordring fra unge i byen startede Roskilde Kommune tilbage i 2013 et projekt med det formål at omdanne Latinerhaven til sted, hvor både unge og ældre borgere har lyst til at opholde sig.

Først byggede en gruppe unge loungemøbler sammen med kunstnergruppen DeTours – nu suppleres med et musikanlæg med bluetoothmodtager. Ideen til musikanlægget er inspireret af Mariaparken i Vejle.

Projektet i Latinerhaven har midlertidig karakter og tiltagene evalueres hvert år, hvor Roskilde Kommune overvejer om de skal gøres permanente. De unge er vigtige medspillere i projektet i og med, at haven er nabo til Roskilde Gymnasium og derfor bruges af gymnasiets elever.

Latinerhaven ligger bagved Roskilde Gymnasiet og Byens Hus. Der er adgang til haven ved Byens Hus, Bondetinget og Karen Olsdatter Stræde.