Med 11 hjemsendte medarbejdere har Børnehuset Nova indført dimensionering ved at begrænse åbningstiden. Det oplyser Roskilde Kommune i en pressemeddelelse.

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk

På baggrund af et tilfælde af covid-19-b117 hos et barn, er de nære kontakter hjemsendt til test. Det drejer sig om 24 vuggestuebørn og 11 medarbejdere. Da der er 11 hjemsendte medarbejdere og alle andre muligheder er afsøgt, herunder brug af vikarer, ser de sig  nødsaget til at tage dimensionering i brug. Det betyder, at de begrænser åbningstiden fra tirsdag.

Fra tirsdag den 25. januar til og med tirsdag den 2. februar vil Børnehuset Nova have åbent fra kl. 8.00-15.00. De berørte forældre er blevet informeret via Børneintra – Famly. De forventer at have normal åbningstid i Nova fra onsdag den 3. februar onsdag 2021.