Restaurant Herthadalen vil ENORMT gerne hjælpe jer, som står og mangler lokaler til jeres fremtidige arrangementer – og de håber sådan på at I også gerne vil hjælpe dem med at kunne skabe udgangspunktet for de rammer.

Presseefoto Restaurant Herthadalen

NYT LOKALE TIL KONFIRMANDERNE.
I mange år har det ligget dem på sinde, at udvide mulighederne i skoven med bl.a. nye lokaler, overnatningsmuligheder og kreative naturmiljøer – idet de har en helt klar tro og holdning til at Lejre & Nationalparken har noget helt særligt at byde på.

Med udgangspunkt i ovenstående kapacitetsmangel, vil de derfor – med jeres hjælp – etablere ET NYT LOKALE i skoven til de mange konfirmander, som pt. oplever at fejringen af deres store fester bliver udskudt til ubestemt tid. Deres vision er at istandsætte den gamle forpagterbolig, som er en del af huset, hurtigst muligt – og på sigt lade istandsættelsen føre til åbningen af en ny grøn restaurant herude i 2021/2022. Men på nuværende tidspunkt må de erfare at de ikke kan gøre det alene – De får brug for al jeres hjælp og støtte!

STØT HERTHADALEN & INVESTER I SKOVEN.
Den sidste uges tid har de modtaget en enorm støtte og forståelse for deres mange gæster, lokale venner & familier. Alle med en stor villighed til at hjælpe samt en glædelig opbakkende støtte, som er uvurderlig i en tid som denne, hvor det hele presser sig ekstra på. I lyset af den støtte de har modtaget, har de derfor valgt at åbne op for ‘FEST OBLIGATIONER’ i skoven (endda med positive renter!) og i 2 forskellige formater:

* 1.000KR INVESTERING – Giver adgang for 1 pers. til en helt særlig POP-UP middag de laver herude henover efteråret 2020 (Værdi á 1.200KR.)
* VALGFRIT BELØB – Til et fremtidigt arrangement i skoven (Som kæmpe tak tillægger de beløbet 10% retur, når fest-obligationen skal indfries, fx 500KR værdi tillægges ved køb af fest-obligation på 5.000kr)

ØNSKER I AT HJÆLPE & INVESTERE? Så send en mail til dem på info@herthadalen.dk med fulde navn, ønsket beløb og format – Så returnerer de med officielt bevis på fest-obligationen. ELLER læs mere via http://herthadalen.dk/fest-obligationer-i-skoven/