Holte Vinlager Roskilde har gode nyheder på hylderne til jer, bl.a. vin fra Sydamerika, som kvalitetsmæssigt har rykket sig utroligt meget de seneste år. Der produceres skam stadigvæk de såkaldte “marmelade-vine”, hvor sødmefuld og solmoden frugt er i fokus. Samtidigt er der minimalt med garvesyre i disse vine og det er også medvirkende til deres popularitet. Og fred være med det. 

Men Sydamerika kan så meget mere end det – især i Chile og Argentina laves der i dag vine af forrygende kvalitet – og stadig til fornuftige priser. Chile har gennem de sidste 10-15 år udviklet sig til at være en betydelig og vigtig producent af vin, og man forstår godt hvorfor. Kombinationen af fremragende vækstbetingelser og franske druesorter har skabt et ægte vineventyr. Argentina har med sine kølige vinområder langs Andesbjergene mulighed for at producere flotte vine med kompleksitet og karakter.

Vi har nøje sammensat en smagekasse med nogle af vores bedste vine fra Sydamerika. I denne smagekasse er vi stolte af at kunne præsentere dig for vores nye vin-serie, Observer, fra Chile. Fantastiske vine med stor velsmag og dybde. Desuden har vi også krydret kassen med to formidable vine fra Argentina.

Prisen på smagekassen er ekstremt flot – og du er sikret stor “vin-valuta”! Kassen indeholder:

Chardonnay Reserve
Chile 
Klassisk Chardonnay fra Chile: Her er det lykkedes vinbonden at få fedme og syre til at balancere perfekt, hvilket resulterer i en herlig hvidvin med frugtige nuancer af fersken og melon.

Observer Pinot Noir Reserve NYHED
Chile 

Meget elegant vin i en flot balance, som er fyldig uden at være kraftig – og nærværende uden at være påtrængende. Rigtig god ved 15-17 grader til fjerkræ og fuglevildt eller kalvekød.

Observer Merlot Private Reserve NYHED
Chile 
Chile kan noget med rene Merlot-vine: Vinen er pakket med rig frugt med aromaer af brombær, solbær og et delikat strejf af krydderurter og sort peber. Smagen er fyldig og saftig med silkebløde tanniner i eftersmagen.

Malbec Oak
2013 Argentina  
Vi har længe været på jagt efter en “rigtig” argentinsk Malbec-vin. En med masser af power, krydderi og kant. Den har vi nu fundet! Forrygende til oksekød, vildt og modne oste.
90 point i Din Vin Guide

Syrah/Cabernet Sauvignon Grand Reserve
Chile 
Denne blanding af Syrah og Cabernet Sauvignon er lykkedes til fulde. Vinen har karakter af begge druer og dette blend giver en dejlig imødekommende duft af moden frugt, og smagen fuldender oplevelsen med de gode krydrede toner. Super til tapasbordet!

Cabernet Sauvignon Oak
2013 Argentina  
Vinen smager fremragende til vildtkød. Fx steg af krondyr eller vildsvin vil smage forrygende sammen med vinen. Vi anbefaler at du ilter vinen en time på karaffel.
92 point fra James Suckling
5 stjerner og GODT KØB i EB