Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Roskilde Kommune i tidsrummet 2016-02-26 til 2016-03-09.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-roskilde.dk

 

Aktion mod social dumping 

Der henvises til udsendte pressemeddelelse i går. En 28-årig inder idømt 14 dages fængsel og udvist af DK i seks år.

Færdselsuheld 

Kl. 0713 skete et færdselsuheld på Sankt Hans Gade, hvor en bil, der blev ført af en 30-årig mand fra Svogerslev skulle svinge til højre fra Sankt Claravej og videre ad Sankt Hans Gade. Manden overså en 8-årig pige fra Roskilde, der blev ramt med lav hastighed af den 30-åriges varebil.

Pigen blev med eskorte kørt til Rigshospitalet. Det forlyder at hun har fået skader i ansigtet og en trykket lunge, men at hun er stabil og har det godt efter omstændighederne.

Den 30-årige fører af bilen fik krisehjælp efter uheldet.

Butikstyveri 

Kl. 1410 anholdt politiet en 22-årig mand fra København, der kort forinden havde lavet butikstyveri i Kvickly på Algade af 20 stk. energibarer.

Ved visitation blev han fundet i besiddelse af en del penge. Han skyldte penge for sagsomkostninger bl.a. til politiet, og politiet beslaglagde 12500 som følge af dette. Det var den 22-årige ikke tilfreds med, og derfor bliver beslaglæggelsen forelagt retten i dag til endelig vurdering. Den 22-årige blev løsladt efter afhøring.

Indbrud hos optiker

Kl. 0126 blev anmeldt om indbrud hos Profil Optik, Københavnsvej, hvor en rude var trykket ind. Fra stedet stjålet solbriller i diverse mærker.

Spirituskørsel

Kl. 1614 anholdt politiet en 78-årig kvinde fra Nivå, der kørte i bil på Store Valbyvej, da hun blev standset af politiet. Kvinden var påvirket af spiritus og fik udtaget en blodprøve.

Narkopåvirket bilist 

Kl. 1723 anholdt politiet en 22-årig mand fra Lejre, der kørte i bil på Strandengen. Pgl. var påvirket af narkotika. Han fik udtaget en blodprøve og løsladt.

Uro

Kl. 0150 blev en 51-årig mand fra Roskilde anholdt på Hestetorvet, hvor han på et værtshus havde optrådt provokerende. Det endte med en tur i detentionen, hvorfra han blev løsladt ud på morgenen med en bøde for sin adfærd.

Narkopåvirket motorcyklist 

Kl. 1712 anholdt politiet en 44-årig mand fra Roskilde, der kørte på motorcykel på Dronning Margrethes Vej. Han var påvirket af narkotika. Løsladt efter udtagelse af en blodprøve.

Uro

KL. 0538 anholdt politiet en 24-årig mand fra Sabro, der på Jernbanegade optrådte provokerende og derfor blev sat i detentionen. Han fik en bøde for sin optræden, inden han blev lukket ud søndag formiddag.

Spirituskørsel

Kl. 1620 anholdt politiet en 71-årig mand fra Gadstrup, der kørte bil på Slotsbakken. Han var påvirket af spiritus. Den 71-årige fik udtaget en blodprøve og løsladt efterfølgende.

Butikstyveri – Algade

Kl. 1414 kørte politiet til supermarkedet Kvickly, hvor en udenlandsk mand var tilbageholdt efter mistanke om tyveri. Politiet fik kontakt med en 25-årig mand fra Rumænien, som var blevet standset efter kasse med otte flasker whisky til en samlet værdi af ca. 2200 kr. Han blev derfor anholdt og sigtet for butikstyveri. Politiet løslod senere manden med et bødeforelæg, som han nu skal betale som afgørelse på sagen.

Anholdelse – Butikstyveri – Tofthøjvej, Viby Sj. 

Kl. 1742 kontaktede personalet i supermarkedet Menu politiet, fordi en udenlandsk kvinde var blevet tilbageholdt efter tyveri af spiritus og creme til en værdi af ca. 770 kr. Politiet kørte til butikken, hvor en 48-årig kvinde fra Tyskland blev anholdt og sigtet for tyveriet. Da personalet kunne oplyse, at kvinden ifølge butikkens videoovervågning havde været på stedet flere og muligt kunne mistænkes for yderligere tyverier, er kvinden fortsat i politiets varetægt. Politiet afventer således videoovervågningsmateriale fra butikken, før politiet kan vurdere, om hun skal sigtes for yderligere tyverier, og hvad der skal ske med den sigtede efter afsluttet efterforskning.

Indbrud i perioden
Gevninge Bygade, Roskilde
Boserupvej, Roskilde
Boserupvej, Roskilde (2)
Stormandshøjen, Roskilde
Mågevej, Roskilde
Roskildevej, Tune
Rypevej, Roskilde

Del på sociale medier