DSCI7159
Ungeholdet fra Roskilde Asylcenter besøgte i uge 41, 9.b på Sct. Jørgens Skole,

9. klasserne på Sct. Jørgens Skole har i denne uge haft tema om flygtninge. 9. b valgte at gå til opgaven, ved at invitere en gruppe unge fra asylcentret i Roskilde, forbi for at lave projekt om netop deres historie, og lærer lidt mere om livet som flygtning. Det resulterede i 4 dages spændende samarbejde, med ungeholdet fra skolen på asylcentret.
I løbet af ugen har ungeholdet fra asylcentret besøgt Sct. Jørgensskolen og været med i en time, og 9.b har besøgt centret, og fået en rundvisning rund i de gale bygninger på Sct. Hans. Her blev også lavet nogle personlige interviews af de unge flygtninge, som skulle bruges til den endelige fremlæggelse. Og så var de på fælles udflugt til Ledreborg Slot, hvor de kunne snakke sammen, og lære mere om hinanden, på en mere uformel måde.

Og både eleverne fra 9.b og eleverne fra ungeholdet syntes at det var en meget spændende opgave, og de har alle lært noget meget vigtigt i løbet af kort tid.

Spændende at se deres hjem

Line fra 9. b. syntes at det var rigtig spændende at være på besøg på asylcentret, og se hvor stort de boede, og hvor meget de havde til rådighed på centret. Men til gengæld synes hun også at det var lidt synd for dem, at det ofte tager lang tid før de kommer videre fra centrene.
Ester fra 9.b var også positivt overrasket over forholdene på asylcentret, og syntes at de havde bedre klasselokaler end dem. Hun vil meget gerne holde kontakten med de unge, og måske endda kunne invitere nogen hjem til hende, så de kan opleve hvordan en dansk familie bor.

Grænseoverskridende interviews

DSCI7175
Til deres præsentation skulle de vise ruterne som de unge var flygtet af, gennem ørken og over havet.

9.b. lavede også interviews med de unge flygtninge, om hvordan deres liv var før de flygtede, og hvordan de flygtede fra deres hjemland til Danmark. For flere af de unge flygtninge var dette en barsk historie at skulle genfortælle, da nogle havde været længe undervejs, på gåben, på cykel, i gummibåd der går i stykker, og uden mad, eller uden familien, og det der var værre. Det var både hårdt for den unge flygtning at fortælle, men det gav også et stort indtryk på eleverne i 9.b, hvor flere af dem gav udtryk for at de da helt klart ser anderledes på flygtninge, nu hvor de ved hvordan og hvorfor de har rejst hele vejen fra Afrika eller Mellemøsten til Danmark.

Én af de unge fra asylcentret synes også at disse interviews på en måde var rigtig gode. Hanaa flygtede fra Algeriet og har ikke siden fortalt om sin rejse, der tog over 5 måneder.

Hun fortæller at det var svært da enkelte af eleverne i 9.b. spurgte

Hanaa fortæller om sit ophold på Sandholm. Det var rart for hende at snakke om det igen.
Hanaa fortæller om sit ophold på Sandholm. Det var rart for hende at snakke om det igen.

hende om hendes tur, for mange af tingene havde hun prøvet at glemme – men hun ville rigtig gerne hjælpe klassen med deres projekt, og lære fra sig, så derfor brød hun sine grænser og delte sine erfaringer. Bagefter syntes hun også at det var godt at få snakket om tingene igen, så

det ikke blev holdt inde. Derfor syntes hun at det var et rigtig spændende projekt som 9.b. havde gang i. Hanaa synes også at det det var vigtigt for hende at fortælle om Sandholm, og hvor ubehageligt det var at bo der. Hun mindes de barske politi, og de skræmmende interviews, og de mange strikse regler, der bla. gør at de ikke selv kan vælge hvor i landet de vil hen, og meget andet.
Hanaa fortæller til sidst at denne uge har været rigtig god for hende, for nu er hun ikke længere så indelukket, og har meget nemmere ved at dele sin historie med andre.

Line fra 9.b. interviewede en af pigerne, som fortalte at hendes søster og hende, kunne flyve hele vejen, og at det derfor kun tog dem 2 dage at komme fra Iran til Danmark, med hjælp fra deres forældre i Danmark og familie andre steder i Europa. Så for Line var det spændende, og overraskende, at lære at ikke alles rejse var lige sværd. Men som Johanne fra 9.b. siger, så flygter de jo ikke hvis ikke de har en grund, og at det ikke et valg de har taget selv. Johanne fortæller også at det hun har lært i denne uge er at flygtninge jo ikke kommer for sjov, og at det er vigtig for os at hjælpe dem, både her i Danmark og i deres hjemland.

DSCI7181
Der er meget de unge har til fælles – og som ikke kræver at du kan sproget.

Og så var der selvfølgelig spørgsmålet om sprog. Hvordan laver man interview med nogen som ikke er særlig stærke i hverken dansk eller engelsk. Line fra 9.b. syntes det kunne være lidt udfordrende at skulle bruge så mange fakter, og få informationer fra nogen, som ikke helt forstod. Men når man ser på det produkt som grupperne fra klassen fik lavet på den sidste dag, kan man se at alle de unge fra centret fik fortalt deres historie, med rigtig mange spændende detaljer – på trods af sprogbarrieren.

En rigtig god idé

Ideen med at lave samarbejde mellem en skoleklasse og en gruppe unge på asylcentret, har både været til stor gavn for de unge elever fra Sct. Jørgens skolen og de unge fra Asylcentret. Især i 9.b har flere udtalt sig om hvor meget det har fået dem til at forstå situationen for en flygtning, og at de nu ser tingene på en helt anden måde, end før, hvor alle deres informationer kom gennem medierne. De har fået et meget mere udbredt billede af hvorfor nogle mennesker er nødt til at sætte livet på spil for at komme i sikkerhed i Danmark, og hvordan deres rejse gennem Afrika, Mellemøsten og Europa har været.
Klasselærer Michael Røscher syntes at det kunne være spændende for 9.b at møde flygtningene i Roskilde, for at give et større perspektiv på situationen. Han tror at hans elever har fået meget ny viden, og lært en masse, både om at forberede sig og interviewe på engelsk, og samtidig er der en masse samfundsfag ind over, idet de lærer om flygtningedebatten på helt tæt hold. Han er også sikker på at eleverne fra 9.b er blevet mere åbne og tolerante overfor andre mennesker.
Hos Roskilde Asylcenter syntes man også ideen var rigtig god. Voksenlærer for ungeholde Jacob Nordgaard tror også at det har været en meget lærerig proces for de unge asylansøgere. Han tror det har været godt for dem at komme ud og opleve en skole på nært hold, og se hvordan lærere og elever interagerer – og se at de på mange måder ikke er så forskellige. Og han mener også at det har været vigtig for de unge at fortælle deres historie til nogen der ikke var autoriteter, og få en form for anerkendelse og forståelse for deres historie. Der er selvfølgelig også det sproglige aspekt, hvor de lærer at kommunikere mere på dansk og lærer nye ord og vendinger som bliver brugt i hverdagen.

Opfordring til andre

Jacob vil også meget gerne opfordre andre institutioner eller virksomheder til at invitere de unge eller voksne asylansøgere på besøg, og lave et lignende samarbejde. Så kan asylansøgerne lære mere om det danske samfund på nært hold og på en anden måde end i klasseværelset, og så den klasse eller gruppe som de samarbejder med, kan lærer lidt mere om livet som flygtning, og få en bedre forståelse for et emne som fylder meget i medierne og danskernes hverdag i øjeblikket.