Toft Kobber A/S
Strandpromenaden 6
4040 Jyllinge
Tlf. 40 62 18 48
info@toftkobber.dk

Følg Toft Kobber på Facebook 

Respekt for håndværket
Toft Kobber blev startet i 1986 af autoriseret GVS-mester og ingeniør Brian Toft Hansen. Firmaet er i dag et de mest respekterede i Danmark inden for sit felt, hvor de gamle håndværk med kobber, zink og skifer dominerer. Der arbejdes også i aluminium, messing og bronze, hvis det passer bedre ind i den eksisterende byggestil.

toft kobber2

Som Snedkermester Mads Bøggild formulerer det: ”Brian Toft er professionel til fingerspidserne. Har du lyst til at se håndværk, når det er bedst, så er det Toft Kobber, du skal bruge. Jeg har aldrig før set så seriøst blikkenslager arbejde”.

Alle firmaets medarbejdere deler den samme ånd, der er præget af den store respekt for håndværket, og man arbejder dagligt for at forene den håndværksmæssige helhed gennem detaljernes afgørende betydning. ”Det er underordnet om projektet er en villa, et slot eller en andelsbolig. Alle skal have muligheden for at få den gode kvalitet”, siger Brian Toft.

Du kan følge Toft Kobber på Facebook, hvor der jævnligt bliver lagt billeder op fra firmaets mange spændende opgaver, som til fulde demonstrerer spændvidden og ekspertisen.

Service
I serviceafdelingen tager blikkenslagerne sig af de mere dagligdags reparationsopgaver, der altid opstår i forbindelse med vind og vejrs indvirkning på vores hustage. Tagrender og nedløb bliver repareret, udskiftet eller renset, og inddækning af kviste bliver gået efter, udskiftet eller repareret.

Typisk arbejder svendene med zink eller kobber, da det har den længste levetid, men plastictagrender findes skam også i sortimentet. Mange forskellige forsikringsselskaber, ejerskifteforsikringer og skadecentre har valgt at samarbejde med Toft Kobber, fordi opgaverne her altid bliver løst effektivt.

toft kobber3

Større projekter
Denne afdeling er ansvarlig for de større projekter, hvor Toft Kobber typisk arbejder tæt sammen med ingeniøren eller arkitekten, der styrer det samlede projekt for selve bygherren. Firmaet går meget aktivt ind i samarbejdet, skaber varige og tætte relationer til sine samarbejdspartner, med det formål på sigt at højne standarden i branchen.

Et af afdelingens specialer er renoveringer af fredede bygninger, hvor medarbejderne selv fremstiller specialprofiler efter de oprindelige mål og tegninger.

Kunsthåndværk
Gennem årene har Toft Kobber arbejdet sammen med en del kunstnere, hvor firmaet leverer unikke kobberprodukter til brug for kunstværker og kunsthåndværk.

Specialopgaver som eksempelvis skilte og logoer inden for kobber, messing og zink fremstilles også på værkstedet.


sølvpartner