Fredag den 4. august skyder Roskilde Kommune et nyt skoleår i gang med et stort kick-off-arrangement, hvor bl.a. lærere og pædagogisk personale samles i Roskilde Kongrescenter.

Der skal tages hul på det fjerde år med folkeskolereformen. Derfor er dagens tema at dele gode lokale erfaringer med reformen fra de enkelte skoler. Kort sagt skal dagen inspirere til et godt nyt skoleår og en bedre folkeskole.

Foto: Skolestart Peder Syv Skole fra tidligere år.

Markedsplads for inspiration.
Alle skoler og øvrige samarbejdspartnere præsenterer på de godt 50 stande indsatser, der har haft en positiv effekt på den daglige praksis – og som man gerne vil videndele med andre skoler.

Markedspladsen præsenterer nogle af alle de gode indsatser, der gøres på skolerne og her i kommunen for at skabe varierede undervisningsformer gennem: Åben skole, motion og bevægelse, faglig fordybelse og lektiehjælp, lærer/pædagog samarbejdet, digital læring m.v.

Program.
08.30.
– Indledning ved direktør Ane K. Christensen
– Velkomst ved borgmester Joy Mogensen.
– Stefan Hermann, rektor for Professionshøjskolen Metropol, om dannelse i det 21. århundrede – hvorfor taler vi om den, og har vi brug for den?
– Rasmus Landersø, seniorforsker Rockwool Fonden, om tidlig indsats, der er vigtigere end nogensinde. Jo før, jo større effekt.
09.45.
– Markedspladsen. Skoler og samarbejdsparter viser spændende indsatser og gode idéer til fælles inspiration
11.15.
– Hans Henrik Knoop, lektor DPU, om kedsomhed, som kan underminere folkeskolens formål – jo mere børn keder sig, jo værre med læring, social forbundenhed og troen på sig selv.
– Afrunding ved Claus Larsen, formand for Skole- og Børneudvalget
– Per Vers, performer, vil opsummere dagens input til en “resumé-rap”. En såkaldt ‘Rap-Up’.
12.00. Markedspladsen åbner igen.
12.30. Kick-off slutter.

Læs mere her.