I uge 7 og 8 kan du opleve lidt af hvert på kommunens biblioteker.

I anledning af vinterferien har Roskilde Bibliotekerne planlagt en masse aktiviteter for børn. Der er blandt andet vinterfilm, mulighed for at tage på skattejagt, høre højtlæsning i svømmehallen, se teaterforestilling og deltage i alle Sjov Feries aktiviteter, så som LEGO Master workshop, bygge raketter, komme til Krea Café og lave fondant roser med Micki Cheng fra “Den store bagedyst”.

I år tilbyder bibliotekerne også aktiviteter i uge 7 – blandt andet for at tilgodese bedsteforældre i kommunen, der har børnebørn på vinterferie. Der er også tilbud til de små, der endnu ikke går i skole – men alligevel gerne vil have en sjov ferie.

Læs meget mere om alle arrangementerne på roskildebib.dk/detsker

Pressefoto Roskilde Bibliotekerne