2024 blev den sejlsæson, hvor allerflest museumsgæster sejlede ud på fjorden i de nordiske træbåde fra Vikingeskibsmuseet. Nu kommer skibene på land og får et velfortjent hvil vinteren over.
Lørdag den 26. oktober mødes medlemmerne fra de frivillige bådelaug for sammen at trække vikingeskibene op i vinterhi. Skibene kommer lørdag på land på traditionel vis, ved at hale, trække og løfte med håndkraft. Det kræver masser af knofedt, muskelkraft og koordineret samarbejde.
Alle er meget velkomne til at lægge vejen forbi, kigge på og hilse på museets mange uundværlige frivillige, der sejler de smukke rekonstruktioner af de fem vikingeskibe fra Roskilde Fjord.
Vikingeskibe trækkes på land
Vikingeskibsmuseet har en stor samling af rekonstruerede vikingeskibe og traditionelle nordiske både af træ. Der er tale om unikke både, som hver har deres særlige historie og egenskaber.
Bådesamlingens ‘juveler’ er selvfølgelig rekonstruktionerne af de fem vikingeskibe fra Roskilde Fjord, som alle er ‘laugsbåde’, der vedligeholdes og sejles af frivillige medlemmer af museets bådelaug.
Det er et imponerende syn at se især det store langskib ‘Havhingsten fra Glendalough’ blive trukket på land.
Landsætningen af museets store langskib kræver dog særlige ressourcer, skibet er nemlig hele 30 meter langt og vejer mere end 8 ton. Laugsmedlemmerne får derfor hjælp af de øvrige bådelaug samt en kraftfuld Falckbil, der bliver ‘spændt for’, for at hjælpe arbejdet på vej.
I vikingetiden er de største af skibene sikkert også blevet trukket på land med både rå muskelkraft og hjælp fra eksempelvis heste.
Optagning af vikingeskibene
Lørdag den 26. oktober fra kl. 10-16
Havhingsten trækkes på land ca. kl. 13.00
Skibet Ottar kommer først på land i næste uge. Bådelaugsmedlemmerne fjerner flere tons sten fra skibets ballast lørdag.
Alle kan se med når optagningen sker.
Det er medlemmer af bådelaugene samt enkelte medarbejdere fra Vikingeskibsmuseet, der står for at tage skibene op.
Rekord mange museumsgæster i skibene i år
Ud over de genskabte vikingeskibe, så har museet en stor samling af nordiske klinkbyggede træbåde, som lidt populært kan kaldes for ‘vikingskibenes efterkommere’. De er nemlig bygget med håndværkstraditioner, der kan spores helt tilbage til vikingetiden.
Disse efterkommere af vikingeskibene har Sejladstjenesten på Vikingeskibsmuseet de seneste årtier brugt til at give museumsgæster en oplevelse af at sejle, ligesom vikingerne gjorde det – for årer og sejl.
“Når vores gæster sejler med de nordiske klinkbyggede både, får de en direkte fornemmelse af, hvordan vikingernes sørejser må have været. Det handler ikke kun om at forstå skibenes konstruktion og materialer, men også om at mærke elementernes kraft, vindens retning og vandets bevægelser. Vi håber selvfølgelig, at nogle gæster får smag for at sejle de traditionelle både og måske melder sig ind i et af museets frivillige bådelaug,” fortæller leder af sejladstjenesten på Vikingeskibsmuseet Tom Nicolajsen.
I år har sejladsinstruktørerne slået alle tidligere rekorder, og sejlet med i alt 18.356 gæster i de nordiske klinkbyggede træbåde for årer og råsejl i perioden fra 1. maj til 30. oktober.
Museumsgæster ombord i skibene de seneste 10 år
2024: 18.356 gæster
2023: 15.600 gæster
2022: 11.762 gæster
2021: 4.889 gæster (corona-restriktioner)
2020: 1.907 gæster (corona-restriktioner)
2019: 16.978 gæster
2018: 15.928 gæster
2017: 15.602 gæster
2016: 15.219 gæster
2015: 13.710 gæster
2014: 12.746 gæster
Aktiviter omkring skibene fortsætter på land
Når skibene står pænt på række på græsset foran Vikingeskibshallen, kan man pludselig se detaljerne i de dele af skibets skrog, der ellers er under vand om sommeren. Det udnytter museets bådebyggere, som gennemgår alle skibe og både i samlingen, så de kan blive reparereret og blive klar til næste sommers eventyr.
Men museets gæster får også en anden indsigt i vikingeskibenes bemærkelsesværdige og smukke udformning. På land kan man beundre skibenes skrog i sin helhed. Her bliver det eksempelvis tydeligt, hvordan alle bordlinjerne (linjerne fra de sammenklinkede planker) bliver trukket sammen og opad, til de til sidst samles i et punkt i stævnen, hvor den øverste bordgang slutter. Et smukt og nærmest kunstfærdigt syn.
Bådeluagenes medlemmer udnytter de kolde vintermåneder til at mødes til sociale og faglige arrangementer, og når den første forårssol igen viser sig, så starter forårsinspektionen og klargøringen af skibe og udstyr.
De frivillige bådelaugsmedlemmer hjælper med at skrabe, grunde, male, tjære, reparere og vedligeholde skibene, sejl og tovværk. Det er en god forberedelse til sommerens sejladser i de danske farvande og måske længere togter til fjerne kyster.
» Læs mere om bådelaugene her og se, hvordan du melder dig ind.
