Roskildes store lokal-tv pioner, Villy Nielsen, overdrog før sin død sin samling af videobånd (flere end 3000 videobånd) til Roskilde Lokalhistoriske Arkiv i det håb, at udsendelserne ville blive bevaret for eftertiden. Her er problemet, at magnetbånd har begrænset levetid, og efter årtier er det ved at være sidste udkald for digitalisering. Alternativt vil indholdet forgår for tid og evighed.

Foreningen Dansk Lokal TV Arkiv blev derfor stiftet i 2019 med det formål at digitalisere Villy Nielsens arkiv og gøre udsendelserne tilgængelige på internettet. Mere om foreningen kan læses på www.daltva.dk.

Det store problem med opgaven er, som i så mange andre tilfælde, økonomi. Fonde bliver til stadighed ansøgt. Nogle penge er kommet ind, men der er stadig et godt stykke vej tilbage.

Det er af stor betydning for modtagelse af fondsmidler, at lokalområdet bakker op. Roskilde Kommune giver støtte, og et halvt hundrede private har meldt sig ind i foreningen. Museet, biblioteket og mange andre bakker fuldt op om projektet. Dansk Lokal TV Arkiv vil meget gerne have byens erhvervsliv med.

De mange tv-udsendelser er en kulturhistorisk guldgrube, men også en guldgrube for byens erhvervsliv. Det er ikke så få udsendelser om handel og vandel gennem 40 år, der ligger på de mange bånd.

Byens erhvervsliv opfordres til at bakke op om projektet ved et medlemskab. Det koster 150 kr. årligt. Der opfordres til ved indbetalingen af kontingent at give et frivilligt medlemsbidrag. Er dette på minimum 850 kr., så der ydes 1.000 kr. eller derover, vil man i medlemsperioden blive profileret på foreningens hjemmeside. Se https://daltva.dk/sponsorer/. Foreningen vil også søge at profilere sponsorerne på anden vis.

Indmeldelse foretages på https://daltva.dk/foreningen/bliv-medlem/.

Bidrager man med 1.000 kr. eller derover bedes logo og link sendt til foreningens formand på erik.lange@hotmail.com.

Dansk Lokal TV Arkiv håber på stor opbakning fra Roskilde.

Foto ABW