Vinteren er over os. Vi hvæsser skøjteklingen og kommer kuldskære og frossenpinde til hjælp med en stribe videnskabeligt baserede råd til at holde varmen.
Der er ikke noget værre end at fryse. Du ryster og dirrer, ørerne bliver røde og ømme, næsen løber og dine tæer og fingre gør ondt. Hold varmen med disse 7 videnskabeligt baserede råd.
1. Klæd dig på i lag
Hvis du vil holde dig varm og komfortabel vinteren igennem, er der to nøgleprincipper om varmeudveksling, der er praktiske at kende: Konduktion og konvektion.
Konduktion er det, der fx sker, når du støtter måsen på en kold træstamme eller laver en snebold uden at have handsker på, nemlig overførsel af varme mellem to faste overflader, som er i direkte kontakt med hinanden.
Konvektion er derimod overførslen af varme mellem et legeme – som fx din krop – og en væske eller gas. Det sker fx når en kold vind hvirvler rundt om dig.
Du kan gardere dig mod begge typer varmetab ved at klæde dig på i lag.
Et godt basislag består fx af uldent undertøj og tykke strømper, som begge beskytter dig imod konduktion. Uld har den fordel, at det holder på varmen, selv hvis det bliver vådt.
Yderst bør du bære et lag af vind- og vandafvisende, åndbart materiale. Så er du beskyttet imod konvektion, der jo opstår, når vinden møder din krop.
Mellem de to lag kan du så have ekstra lag af forskellig slags. På den måde bygger du et isoleret miljø omkring din krop, der beskytter dig imod varmetab.
Og skifter temperaturen pludselig, kan du hurtigt afpasse påklædningen.
2 Tænderklapren er din ven
Når du bliver kold, kan det ske, at du begynder at ryste og klapre tænder. Det skal du tage alvorligt, for kulderystelser er din hjernes måde at alarmere dig om, at du hurtigt skal søge varmere omgivelser.
Og faktisk er kulderystelser en hjælp til kroppen: De krampagtige spændinger og afspændinger af dine muskler sætter forbrændingen af sukker i vejret, og det giver varme til kroppen, hvilket modvirker varmetabet. Kulderystelser er altså en slags skjold mod kulden.
Det virker dog kun til en vis grænse og kun i tilfælde af mild hypotermi (underafkøling). Falder kropstemperaturen endnu mere, vil kroppen holde op med at ryste, da rystelserne ikke længere er nok til at kompensere for varmetabet.
Så efterhånden som du bliver koldere, stopper rystelserne, og så vil din kernetemperatur styrtdykke.
Med andre ord: Kulderystelser er dine venner. Lyt til dem og kom ind i varmen – ellers kan det gå galt.
3. Spis og drik godt
Det gamle husråd om, at det er godt at have noget at stå imod med, gælder også her.
Hvis du har indtaget flere kalorier, end du har forbrændt, har din krop depoter at tære på. Når kulden sætter ind, vil kroppen øge forbrændingen, og det får din temperatur til at stige.
Omvendt har tynde mennesker typisk sværere ved at holde varmen, fordi de har mindre at tære på og forbrænder mindre.
Det er vigtigt at opretholde et vist niveau af blodsukker, så kroppen har et energidepot.
4. Hold tæerne varme
Hypotermi starter oftest i de dele af kroppen, der er mest eksponeret for kulde, fx hænder og fødder, hvorfra det breder sig til resten af kroppen.
Det er derfor vigtigt at holde tæerne varme, og uanset om du går kortere eller længere ture, bør du have robuste, forede sko på, der forhindrer, at du får våde og dermed kolde tæer. Pas også på hænder og hoved.
5. Du kan vænne dig til kulden
Du kan rent faktisk vænne dig til koldt vejr. Mennesker, der ofte befinder sig i kulden kan sænke den tærskel, hvor de opfatter det som koldt.
Den præcise mekanisme for tilvænningen er ikke kendt, men forskning peger på, at en type kropsfedt kaldet ”brunt” fedt spiller en rolle.
I modsætning til normalt ”hvidt” fedt, som ophober ekstra kalorier, forbrænder brunt fedt sukker og afgiver energien i form af varme.
Studier på dyr og mennesker har vist, at akklimatisering til kulde øger det brune fedts varmekapacitet, og forskning antyder også, at eksponering for kulde kan øge mængden af brunt fedt i kroppen.
5 typer, der tit fryser
1) Mennesker, der ikke træner
Træning øger forbrændingen og det giver varme. Er du passiv, er der større chance for, at du er et frysende menneske.
2) Tynde mennesker
Tynde mennesker med et lavt BMI fryser mere. Fedt holder på varmen, så kropstemperaturen hos tynde mennesker falder hurtigere, når det er koldt. Mindre fedt betyder mindre forbrænding, og det giver kroppen mindre energi til at holde sig varm.
3) Mennesker, der ikke sover nok
Søvnmangel kan også gøre, at man fryser. Den præcise mekanisme er ukendt, men studier viser, at mangel på søvn medfører en nedsat aktivitet i hypothalamus, som er det center i hjernen, der regulerer temperaturen.
4) Ensomme mennesker
Reel kulde og følelsen af at fryse er to forskellige ting, og man kan godt føle sig koldere, end man faktisk er. Et canadisk studie viste, at folk, der er ensomme eller føler sig isolerede, lægger mere mærke til en lav kropstemperatur, mens mere socialt aktive mennesker generelt føler sig varmere.
5) Kvinder
Et amerikansk studie har vist, at mænds hænder i gennemsnit er 32,3 grader celsius, mens kvinders er 30,7 grader.
Kvinder har mindre muskelmasse end mænd, og skal arbejde hårdere for at holde kroppens kernetemperatur oppe. Det giver mindre energi til at varme de yderste dele af kroppen, fx hænder og fødder.
6 Desværre – drop drammen
Jep, det kan være tillokkende at snuppe en snaps eller en cognac for at holde sig varm på en kold dag.
Men faktisk er alkohol det værste, du kan hælde i dig, når du fryser, for det får din krops kernetemperatur til at falde.
Tag i stedet en kop varm te eller cacao, som får temperaturen til at stige.
7. Bevæg dig
Fryser du, så lad kroppen skabe varme: Bevægelse sparker forbrændingen i gang, og det udløser varme. Så lav hop på stedet, englehop eller en frisk spurt – men pas nu på ikke at glide.
Kilder: Wikihow.com, videnskab.dk og livescience.com.
