Roskilde Kommune afsætter 500.000 kroner årligt til at etablere sorggrupper til børn og unge og til at opkvalificere medarbejdere.
I 2019 mistede 14 børn i Roskilde Kommune den ene eller begge forældre ved dødsfald, viser tal fra Danmarks Statistik. Børn og unge i sorg skal have tilbud om hjælp, og Roskilde Kommune indgår nu et samarbejde med Roskilde Domsogns Menighedspleje om at tilbyde sorggrupper til børn og unge:
– Vi skal tage hånd om og hjælpe børn og unge i sorg. Der er ingen børn eller unge i sorg, der skal gå alene med sorgen eller ikke vide, hvor de kan få hjælp eller en at tale med, når de har brug for det, siger formand for Skole- og Børneudvalget Jette Henning.
– Sorg må ikke ødelægge deres mod på livet, derfor er sorggrupper et rigtig godt tilbud til børn og unge, der her får et frirum og mulighed for at møde og tale med andre i samme situation. Sorggrupperne kan ikke fjerne barnets sorg, men de skal hjælpe barnet til at leve med sorgen, så den ikke spænder ben for barnets drømme og muligheder, forklarer Jette Henning.
Roskilde Domsogns Menighedspleje har gennem en årrække udbudt sorggrupper for børn i alderen 8-13 år og for unge i alderen 14-25 år. Sorggrupperne er en del af Roskilde Domsogns Menighedsplejes sociale arbejde og er ikke et kirkeligt tilbud, men et professionaliseret tilbud, der ledes af professionelle familieterapeuter.
Samarbejdsaftalen mellem Roskilde Domsogns Menighedspleje og Roskilde Kommune betyder, at tilbuddet om sorggrupper kan udvides ved behov, og at alle børn og unge op til 24 år, der mister en forælder eller søskende, som kommunen har kendskab til, bliver tilbudt et sorggruppe-forløb.
Vigtigt at medarbejdere kan identificere børn og unge i sorg
I Roskilde Kommune viser en ny opgørelse, at der er kendskab til 49 børn og unge i skolerne, der er i sorg, fordi de i år eller i tidligere år har mistet en nærtstående i familien, der er afgået ved døden, og 13 børn der er i sorg, fordi de har en nærtstående i familien, der er alvorligt syg med risiko for at dø. Det kan være svært at identificere børn og unge i sorg, og derfor er kompetenceudvikling og vidensopbygning hos de voksne, der er tæt på børnene og de unge i skoler, SFO og klubber et vigtigt værktøj.
– Børn, som har mistet en af deres nære og kære, kan reagere på mange måder. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi får opkvalificeret vores medarbejdere til, hvordan de kan identificere og tage hånd om et barn og en ung i sorg, siger Jette Henning.
Ud over opkvalificering af medarbejdere, så skal der også kigges konkret på de sorg- og krisehandleplaner, der for eksempel er på skoleområdet:
– Børn og unge, der er i sorg har brug for ekstra opmærksomhed, ekstra omsorg og sikkerhed for, at der er voksne, der er der for dem, og som lytter til dem og taler med dem om deres sorg, siger Jette Henning.
– Udfordringerne i skolerne opstår ofte efter den akutte krise, når hverdagen melder sig, og barnet eller den unge stadig er i sorg. Derfor er det vigtigt, at skolernes sorg- og krisehandleplaner også beskriver, hvad man gør i hverdagen efter den akutte krise, og det er noget af det, der nu skal kigges endnu mere på, forklarer Jette Henning.
Skole- og Børneudvalget igangsatte i januar 2020 initiativer, der skal øge samarbejdet mellem aktørerne på området, og initiativer der skal forbedre informationen om tilbud til børn og unge i sorg. I budget 2021 blev indsatsen styrket ved, at der blev afsat penge til etablering af sorggrupper. Borgerforslaget om sorggrupper, som Byrådet behandlede ultimo november 2020, indgår som en del af indsatsen.
