Dit Roskilde har bedt det nye byråd om at besvare tre spørgsmål. Lars-Christian Brask – Liberal Alliance – medvirker her.
Hvor står Roskilde stærkest?
Roskilde står utroligt stærkt som en traditionel handelsby. Samlet set er det vores største arbejdsgiver. Jobs og beskatning af lønnen derfra betaler for vores velstand og velfærd.
Hvad udfordrer os?
Ansættelse af alle de varme hænder, vi kan bruge, halter i kommunen. En ny direktør er dog ved at få overblik og styr på service til vores ældre og udsatte.
Hvis du skulle vælge 2 ting, som er det vigtigste fokus i 2022 – hvem/hvad og hvorfor?
Vi skal få styr på vores organisation, omkostningerne og servicen. Vi har alle muligheder for at være et godt eksempel på en offentlig organisation i en vidunderlig by og omegn.