Lørdag den 17. august dannede Galleri ArtRoom rammen om en velbesøgt fernisering, der markerede åbningen af kunstudstillingen Norden Mødes samt Skulpturfestival Efterår24, til tonerne fra Kunstner og Musiker Milly Nou @camillefrederiksen, som selv skriver sin musik og tekst.

Pressefoto Art by Kate Piil

De nyrenoverede lokaler i den gamle stald på landejendommen summede af liv, da et stort antal gæster fandt vej til galleriet for at opleve de mange spændende værker. Udstillingen “Norden Mødes” er skabt i samarbejde mellem kunstnerne Anne Gro Starefoss Greve fra Bergen og Kate Piil, galleriets indehaver. Begge kunstnere præsenterer værker, der reflekterer over mødet mellem kulturer, natur og de historier, der binder Norden sammen. Som en hyldest til diversitet og mangfoldighed kan man på udstillingen opleve både malerier og skulpturer, der er dybt personlige, men samtidig universelle i deres udtryk.

Skulpturfestival Efterår24 er Galleri ArtRooms første skulpturfest, hvor ni talentfulde kunstnere præsenterer deres skulpturer. De deltagende kunstnere inkluderer Lone Holde, Dorthe Themsen, kunstnerparret MaNiFleCh, Anette Knudsen, Pernille Lykke Olsson, Mette Rasmusson, Sonja Nisgaard og Jørgit Wesselhoff. Festivalen bød på en bred vifte af skulpturelle udtryk, fra det abstrakte til det figurative, og fra det organiske til det industrielle.

Kunstnerparret Maria Nielsen og Flemming Christensen, også kaldet MaNiFleCh, løb med prisen for deres innovative skulptur, som dommer Martin Simonsen udvalgte.
Martin Simonsen, der både er en dygtig kunstner og en erfaren formidler gennem sit firma Simonsen Kommunikation, stod bag den vanskelige opgave at udvælge et værk, der skulle fremhæves blandt de mange fantastiske bidrag. Med sin dybe forståelse for det skulpturelle og sin evne til at formidle komplekse idéer, udvalgte han MaNiFleChs værk for dets komplekse sammenspil mellem maleri og skulptur.

Kig forbi Galleri ArtRoom og se de mange fantastiske værker. Der er gratis entré og alle er velkommen.

Åbningstider:
Torsdage 15-18 Lørdage og Søndage 13-17
Eller efter aftale på artkatepiil@gmail.com eller ring 25 21 84 42

Galleri ArtRoom
Birkelundsvej 14
2640 Hedehusene

@maniflech_art @dorthethemsen @jorgit123 @knudsen_anette_hyg_dig @loneholde @annegrogreve @metterasmusson @sonjanisgaard
@pernillelykkeolsson @artbykatepiil

Art by Kate Piil 
Birkelundsvej 14, Herringløse
2640 Hedehusene
25218442
artkatepiil@gmail.com

Følg Art by Kate Piil på Facebook og Instagram