Vind en splinterny cykel med hjelm til dit barn, så I kan komme ud at cykle nogle dejlige ture sammen til sommer.
Vejen til at blive en sikker cyklist er lang men også fyldt med mange skønne timers cykeltræning for dig og dit barn. Som led i kampagnen “Vi kan cykle!” inviterer Cyklistforbundet sammen med Østifterne nu børnefamilier til at dele deres dejligste cykeltræningsstunder i Vi kan cykle-familiekonkurrencen.
Er det med barnet som fast følgesvend på mors løbetur, i følgeskab med far om morgenen, til iskiosken ved farmors sommerhus, med hele familien på cykel i skoven i weekenden, eller noget helt femte? Uanset hvordan I gør, så vil vi gerne se jeres bedste cykeltræningsstunder.
Den heldige vinder (altså barnet) kan cykle sommeren i møde på en flot ny cykel med tilhørende hjelm.
Sådan er I med
Skal det være dit barn, der vinder en flot, ny cykel med tilhørende hjelm? Så send os et billede af din og dit barns cykeltræningsstund med en kort beskrivelse af, hvad det giver jer at cykle sammen. OBS! Billederne skal være vedhæftet og ikke ligge inde i selve mailen for at sikre, at vi får dem i en brugbar opløsning.
Send til konkurrence@cyklistforbundet.dk senest den 15. juni 2022. Skriv ”Familiekonkurrence” i emnefeltet.
Vinderen får direkte besked og offentliggøres på Cyklistforbundets hjemmeside og sociale medier den 30. juni.
Ved deltagelse i konkurrencen accepterer du, at Cyklistforbundet må bruge det indsendte billede i vores kommunikation vedrørende konkurrencen på vores forskellige platforme, da vi ud over vinderen også løbende bringer et udvalg af de andre skønne cykeltræningsøjeblikke.