I to uger har den anerkendte genbrugskunstner Thomas Dambo, hans team og et hold af frivillige arbejdet på opførelsen af en trold ved Lynghøjsøerne, og i morgen fredag den 17. juli kl. 14 skal den indvies. Det oplyser Roskilde Kommune i en pressemeddelse.
Billetterne er gået som varmt brød og vi forventer 200 deltagere, som fordelt i hold ved hjælp af ledetråde føres rundt i området for at finde trolden. Undervejs skal deltagerne finde en sten, som de tager med til trolden. Til sidst bores huller i stenene, som bliver sat sammen til en halskæde, som trolden får på ved festens afslutning.
Programmet gennemføres to gange, henholdsvis kl. 14 og 15 med 100 gæster ad gangen.
Program.
14 Ankomst ved p-pladsen ved Lynageren (første p-plads fra Lindenborgvej) og skattejagten skydes i gang.
15 Holdene begynder at ankomme ved trolden og halskædeworkshop
16 (ca.) Tale ved kunstner Thomas Damnbo, når alle hold er ankommet
16.15 Kage og sodavand
Hele programmet gentages med start kl. 15.
Læs mere om åbningsfesten her på facebook.
Thomas Dambo er kunstneren bag eventyret om en voksende skare af trolde rundt om i verden. I Danmark tæller troldefamilien i forvejen 10 giganter, som i løbet af sommeren 2020 udbygges med yderligere 10-12 trolde – læs mere om kunstneren og projektet i vedhæftede og på trollmap.com
Trolden ved Lynghøjsøerne er finansieret af midler fra Roskilde Kommunes andel af puljen til sommeraktiviteter for børn og unge i 2020 som følge af COVID-19 fra Børne- og Undervisningsministeriet.