Selv om der er opstået forsinkelser, fordi Danmark ikke modtager så mange vacciner som først lovet, så er planen den samme. Det oplyser Roskilde Kommune i en pressemeddelelse.
Der er i denne uge kommet færre vacciner til Danmark end forventet. Årsagen er, at Pzifer-fabrikken i Belgien lige nu omlægger produktionen, så den kan øge mængden af vacciner på sigt. Antallet af vacciner til Danmark vil derfor stige igen, vi ved bare ikke hvornår.
Vi følger fortsat den vaccinationsplan, Sundhedsstyrelsen og regionen har lagt, men det kommer til at trække længere ud, end vi havde håbet.
Roskilde Kommune har samlet info om vaccinationen på www.roskilde.dk/coronavaccine. Den landsækkende vaccinationskalender ligger på www.sst.dk/vaccinationskalender
Status på vaccinationerne
- Hovedparten af kommunens plejehjemsbeboere, der ønskede vaccination, har fået både første og andet stik og er hermed fuldt vaccinerede.
- Det er nu borgere over 65 år, som modtager både hjemmehjælp, dvs. praktisk hjælp, og personlig pleje, der står for tur. De første borgere har fået stik nummer ét. Men vaccination af den samlede gruppe borgere trækker ud pga. de manglende vacciner. Kommunen venter dels på en plan fra regionen, dels på vacciner.
- Roskilde Kommune har iværksat en vaccine-hotline, som bemandes af personale fra kommunens sundhedscenter.
Borgere med vaccinationsspørgsmål kan ringe på tlf. 46 31 77 00.
– Mandag-onsdag: 8-15
– Torsdag: 10-17
– Fredag: 8-14.
Tålmodighed
Vi må endnu engang opfordre til tålmodighed. Når vaccinerne kommer, er vi klar.