I weekenden 20-22. Marts 2020 åbnes der op for et helt særligt showroom v/ Humleorehus i Borup. Luksustelte, som udbyder unik teltudlejning til bl.a. bryllupper & fester, vil i samarbejde med 10 dygtige samarbejdspartnere indenfor branchen, kreere et inspirerende 2.000 kvm magisk univers med smagsprøver og ideer til afholdelse af en unik fest – og alle er inviteret!
Henover 3 dage kan alle interesserede tage et kig forbi, og finde inspiration indenfor bl.a. teltudlejning, bordopdækning, blomster, catering & cocktails.
Siden 2015 har Luksustelte dedikeret sig til at skabe unikke rammer til festlige anledninger, og skaber ikke blot lokalet – men hele rammen. I Luksustelte brænder de for mere end blot udlejning af teltløsninger, og har siden opstart af konceptet, arbejdet imod en fælles vision om at revolutionere branchen for teltudlejning.
“I årenes løb har vi modtaget utrolig mange forespørgsler på muligheden for at opleve vores telte, og derfor vælger vi nu at invitere til et eksklusivt POP-UP SHOWROOM, hvor vi i samarbejde med udvalgte samarbejdspartnere, vil præsentere besøgende for dét magiske univers vi kan skabe med vores forskellige telte og møbler. I Luksustelte har vi det her fælles ønske om at tage teltfester til nye højder, og vi vil utrolig gerne vise danskerne, at teltfester kan gøres uhyre magiske og personlige. Vi tror på at de perfekte rammer handler om at skabe historier – uforglemmelige historier – og derfor har vi specialiseret os i at levere unikke telte samt tilbehør til arrangementer, som ønskes autentiske, fleksible og helt uforglemmelige” – Fortæller en passioneret ejer af Luksustelte, Peter Vilhelmsen.
Så skal I giftes eller holde fest i fremtiden – eller kender I måske nogen der skal? Så tag dem med under armen, og planlæg en tur forbi Luksusteltes POP-UP SHOWROOM d. 20 – 22. Marts 2020 Kl. 11.00 – 17.00.
Der er gratis adgang og parkering på stedet.