Med støtte fra foreningen Roskilde Festival tog en gruppe unge til folkemøde på Bornholm for bl.a. at diskutere fordomme om unge.

Debatlystne unge fra klubberne i Roskilde Kommune og fra Holbæk og Ringsted tog turen til Folkemødet på Bornholm for at diskutere de mange fordomme om ungdommen og deltage i en paneldebat om unges brug af sociale medier.

Foto: Pressebillede fra Roskilde Kommune

Celina Holst fra 9. klasse var med og fortæller: – Det har været super fedt at deltage i folkemødet. Jeg har lært en masse, både om politik, men også om mig selv, fordi jeg har sat mine egne holdninger på spil. Jeg blev overrasket over hvor mange fordomme der egentlig er om os unge. Men det har også være let at overbevise folk om, at det ikke er helt sådan i virkeligheden. Jeg har virkelig også fået mine egne grænser prøvet af, for det er mega svært at skulle være med i sådan en panel debat. Men når vi kom i gang med debatten, var det ikke så svært alligevel.

Maiken Krogdahl er tovholder på Ung til ung projektet, som de unge folkemødedeltagere fra Roskilde Kommune er en del af. Hun fortæller, at de unge har rykket sig helt vildt i de dage, de har været af sted. – Det gør virkelig noget ved deres selvtillid og selvværd, at vi tager dem så alvorligt at vi tager dem med til sådan et arrangement, siger hun.

Ung til ung er en gruppe unge der tager ud i klubber, folkeskoler og efterskoler og går i dialog med andre unge om Digital trivsel og seksualitet. Ung til ung har eksisteret 11 år i Roskilde kommune og drives af klubberne i samarbejde med Ungdomsringen, der står for uddannelsen af de unge gennem 2 årlige kurser.

Turen til folkemødet er b.la støttet af Foreningen Roskilde Festival.