KPK Døre og Vinduer er lige nu i fuld gang med at rejse rundt til hele 13 forskellige byer i hele landet for at holde fagligt seminar for håndværkere, og den 15. marts var lokale håndværkere i Roskilde-området således samlet på Roskilde Tekniske Skole. Her blev der sat fokus på aktuelle emner som bæredygtighed, energirenovering og levering samt afholdt workshops om vindues- og dørelementer.
Producenterne i byggebranchen har ofte ét perspektiv, mens håndværkerne har et andet – eller måske endda flere forskellige. De forskellige perspektiver har vinduesproducenten KPK Døre og Vinduer igennem flere år haft held med at forene til et fagligt seminar med fokus på videndeling, netværk og underholdning, hvor partnerne kan udveksle erfaringer og lære af hinanden.
I år gentager KPK succesen med håndværkerseminarerne, og den 15. marts var vinduesproducenten således – som en del af en større turné i i alt 13 forskellige byer fordelt i hele landet – forbi mestre og svende i Roskilde, hvor seminaret blev afholdt på Roskilde Tekniske Skole.
– Som vinduesproducent er det vores fornemmeste opgave at opfylde håndværkernes behov og have fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rør sig ude i branchen og hos de spirende håndværkere på erhvervsskolerne. Her er et seminar en god anledning til både at opsnuse relevante tendenser og samtidig dele ud af vores tekniske viden til gavn for håndværkernes daglige arbejde, lyder det fra brand manager i KPK Døre og Vinduer, Helle Riisager, og tilføjer: – Og her glæder vi os over opbakningen i Roskilde, hvor håndværkere nysgerrigt deltog i seminaret, som satte fokus på aktuelle emner som bæredygtighed, energirenovering og levering samt afholdt workshops med viden om konkrete vindues- og dørelementer, montageteknik og digitale værktøjer.
Udover det rent faglige indslag bød seminaret også på underholdning i form af håndværkerstandup med tømrer og ”huskomiker” Anders Nielsen.
– Vores håndværkerseminar handler ikke kun om den faglige del, men også om at netværke og få et pusterum fra den travle hverdag, som de fleste håndværkere har oplevet de seneste år. Derfor havde vi også tilført lidt humor og grin til dagen med et indslag fra Anders Nielsen, hvor han delte sine oplevelser fra mere end 12 år i byggebranchen – fyldt med satire og selvironi, fortæller Helle Riisager.
Videndelingsseminaret bliver i alt afviklet i 13 forskellige byer; på erhvervsskoler i Hillerød, Hadsten, Aalborg, Aabenraa, Holbæk, Rødovre, Odense, Holstebro, Roskilde, Vejle, Slagelse, Nykøbing Falster og Svendborg.
Læs mere om håndværkerseminaret her: www.kpk-vinduer.dk/for-haandvaerkere/hv-seminar/