Nøglen blev drejet om klokken 13.12 mandag.
En gammel traditionsrig bager måtte dreje nøglen om.
Det tidligere Bagergården gik konkurs mandag kl. 13.12, fortæller kurator Morten Stausholm til Roskilde Avis

Han er i øjeblikket beskæftiget med at opsige og fritstille medarbejdere og gøre selskabets bo op efter at have været i skifteretten med ejeren Kit Blomgaard.
Hun har til gengæld fået besked om at smide alle madvarerne i butikken ud.
Kit Blomgaard har ejet butikken i et år og tre måneder.
Ubetalte regninger
At selskabet ikke længere har kunnet betale regningerne er årsagen til konkursen , fortæller Morten Stausholm, skriver Roskilde avis.
Interesserede købere har dog allerede kontaktet ham.
– Hvilken interesserede de har i stedet, om de vil føre bageren videre eller åbne noget nyt, er han ikke klar over, siger han.
Ofte er det sådan at medarbejderne selv er interesserede i at overtage deres gamle arbejdsplads men heller ikke det ved kurator, i skrivende stund.
Dette er den anden bager i Roskilde der er gået konkurs, for kort tid siden måtte Vikingebageren også dreje nøglen om.
Konkurrencen blandt bagerne er blevet intensiveret da Roskilde i år har fået fået to nye bagere i hver sin ende af gågaden nemlig Conditoriet og Emmerys og en tredje nemlig Laura, der har ligget lidt over et år på Stændertorvet.