Med 54 restauranter uden for København har Dining Week for alvor fået fat i de sjællandske maver. Danmarks største restaurantfestival Dining Week fylder 10 år, og med 54 restauranter uden for København fortsætter Dining Week med at vokse på Sjælland. Gennem 10 år har festivalen lokket flere og flere danskere ud at spise i vinterferien, også i provinsen. Det glæder marketingansvarlig i Dining Week, Nusha Riis Hassani.

“Vi har ikke bare flere restauranter på programmet, men også flere byer. Det betyder meget for os, at vi ikke bare er repræsenteret i de store byer, men også kan tilbyde madoplevelser til hele Danmark,” siger hun.

I Roskilde kan du spise på hele tre restauranter under Dining Week, nemlig Upstairs, Restaurant Vigen og Restaurant Acqua Pazza.

Et kig på menuerne får mundvandet til at løbe. Gæster kan bl.a nyde pocheret torsk med spæk, rødbeder og lun sennepscreme eller laksetatar med radisecreme til forret. Der er bl.a. rosastegt kalvefilet med vintergrønt, bagt kartoffelmos og svampesauce eller glaseret svinebryst med sennep, pære, løg og kærnemælksvalle til hovedret. Og til dessert kan gæster nyde yoghurt med ingefær og matcha-te eller pannacotta med ristet hvid chokolade og appelsinsukker.

Du kan menuerne i deres helhed på https://diningweek.dk/restaurants

Er du til slotsoplevelser, kan du slå et smut forbi Herthadalen ved Ledreborg Slot. Her står menuen på saltet kulmule med blegselleri, hjemmelavet røget friskost og sauce på på kærnemælk og dild og til hovederet er der økologisk glad gris med jordskokker, brændt æblecreme og sauce på lang peber. Slut middagen af med græskarkage med legeret flødeis med hø og sprød græskarmarengs og citron.

I de 10 år Dining Week har eksisteret, er der serveret over 900.000 måltider, og vi nærmer os en million måltider. Tre gange så mange tallerkner er blevet skrabet, dessertskeer slikket og vinglas tømt.

Over 100.000 gæster forventes at besøge Dining Week i 2020, som løber af stablen 7.-16. februar 2020.

Priser:
215 kr. + gebyr pr. person for en tre-retters menu inkl. S. Pellegrino-mineralvand.
500 kr. + gebyr pr. person for en 10-serveringsmenu inkl. S. Pellegrino-mineralvand.

Billetter sælges via www.diningweek.dk