Urørt skov er de senere år blevet genstand for stor debat både i Danmark og internationalt. Et af argumenterne for, at Danmark skal have mere urørt skov, er, at de gamle træer spiller en betydelig rolle for klimaet. Men det argument holder ikke, dokumenterer forskere fra Københavns Universitet nu i en kommentar netop publiceret i Nature.
Hele argumentet bygger på en vidt citeret forskningsartikel fra 2008, som fastslår, at urørte skove bliver ved med at suge store mængder CO2 ud af atmosfæren, uanset om træerne er 200 år gamle eller endnu ældre. Den artikel har KU-forskerne kigget efter i sømmene ved at genanalysere de data, artiklen bygger på. De konkluderer, at artiklen når frem til en stærkt overestimeret klimaeffekt, der ikke er belæg for i deres data.
“Klimaeffekten af urørt skov med over 200 år gamle træer er vurderet til at være mindst en tredjedel for høj – og det er udelukkende baseret på deres egne data, der i øvrigt er behæftet med stor usikkerhed. Så grundlaget for artiklens konklusioner er altså meget problematisk,” siger Per Gundersen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
Usandsynligt meget kvælstof
Den oprindelige forskningsartikel når frem til, at urørte skove, der er ældre end 200 år, i gennemsnit binder 2,4 ton kulstof per hektar årligt, og at 1,3 ton heraf bindes i jorden under skoven. Men især den påstand er urealistisk ifølge KU-forskerne. Kulstof-lagring i jord kræver nemlig, at der bliver tilført kvælstof udefra i et bestemt mængdeforhold.
“Og så store mængder kvælstof, som det kræver for, at deres tal stemmer, findes ikke i de områder, som de undersøgte skove ligger i. Raten svarer til, at jordens kulstofindhold fordobles på 100 år, hvilket også er usandsynligt, når det har taget 10.000 år at opbygge det nuværende indhold. Derfor er det simpelthen ikke muligt, at der bindes så store mængder kulstof i jorden,” siger Per Gundersen.
Træerne vokser ikke ind i himlen
Modsat forfatterne til 2008-artiklen, men i lighed med den klassiske opfattelse på området, mener KU-forskerne, at urørte skove efter en årrække når et mætningspunkt, hvor CO2-optaget ophører. Efter en længere periode (i Danmark 50-100 år) med en høj CO2-lagring, vil lagringen dale for til sidst helt at stoppe. Det sker, når skoven når et balancepunkt, hvor den gennem respiration fra træerne og nedbrydning af organisk stof i jorden udleder lige så meget CO2 til atmosfæren, som den optager gennem fotosyntesen.
“Træerne vokser jo som bekendt ikke ind i himlen. Træerne vil ældes og på et tidspunkt dø, og når det sker, starter forrådnelsen, hvorved det lagrede kulstof vender tilbage til atmosfæren som CO2. Andre mindre træer vil tage over, så man kan have et nogenlunde stabilt kulstoflager stående i skoven. I takt med træernes ældning, vil risikoen for at skoven rammes af fx stormfald, tørke, sygdom og død i større omfang stige, hvilket vil frigive en væsentlig del af den lagrede kulstof for en periode, indtil nye træer afløser de gamle,” siger Per Gundersen og tilføjer, at 2008-artiklen ikke dokumenterer nogen mekanisme, der gør det muligt for skoven at blive ved med at lagre CO2.
KU-forskernes opfattelse er understøttet af observationer fra Suserup Skov, som stort set har stået urørt de sidste 100 år. Her er de ældste træer 300 år gamle. Opgørelser i 1992, 2002 og 2012 viste alle, at der ikke skete et signifikant optag af CO2 i skoven.
Urørt skov er stadig vigtig for biodiversiteten
“Vi føler os lidt som drengen i Kejserens nye klæder, for det, vi siger, bygger jo på en klassisk videnskabelig erkendelse, lidt termodynamik og almindelig sund fornuft. Alligevel har mange taget denne alternative opfattelse til sig, og det har ført debatten ind i en blindgyde. Jeg håber, at vores bidrag hjælper os til at komme ud af den,” siger Per Gundersen.
Han vil dog gerne slå fast, at dette ikke skal opfattes som et indlæg imod urørt skov.
“Urørt skov spiller en nøglerolle for biodiversiteten. Men som klimavirkemiddel i et langt tidsperspektiv er det ikke et effektivt redskab. Den nuance er vigtig at få med, så debatten kan bygge på videnskabeligt underbyggede påstande, og således at politikken ikke bliver påvirket på et forkert grundlag,” slutter han.
Analysen er foretaget af Per Gundersen, Emil E. Thybring, Thomas Nord-Larsen, Lars Vesterdal, Knute J. Nadelhoffer og Vivian K. Johannsen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
