Opera i Roskilde – Traditionsrig sommerkoncert i smukke omgivelser.
For 32. gang kan operafans nyde opera under åben himmel med Roskilde Domkirke som smuk kulisse.
Glæd dig til at opleve fire stjernesolister fra Den Kongelige Opera – akkompagneret af en pianist og en veloplagt konferencier – når de synger uddrag fra den kommende operasæsons rige repertoire.
De stemningsfulde omgivelser er ideelle koncertforhold, med Domkirkens klokker i lydbilledet, og har gjort koncerten til et årligt tilløbsstykke. Så pak picnickurven og lad dig rive med af de stærke følelser på scenen!
Spillested: Palægården, Stændertorvet, 4000 Roskilde
Opera i Roskilde afholdes den 31. juli kl. 19:30
Aflysning på grund af dårligt vejr.
Beslutningen om udsættelse eller aflysning tages ved koncertens start, da vejret kan ændre sig meget i løbet af dagen. Hvis koncerten aflyses inden start, refunderer de billetterne. De har endnu ikke været i en situation, hvor de måtte aflyse på grund af dårligt vejr.