Det er både en god idé og nødvendigt at tjekke både gyldigheden af sit pas samt reglerne for det land, man har planer om at rejse til. Hvis man eksempelvis skal til Tyrkiet, er det et krav, at passet skal være gyldigt i 150 dage fra indrejsedatoen.

Foto ABW

Pas og visum til udlandet
Hvilke krav gælder for pas og visum til dit rejsemål? Find svarene her og læs også om, hvordan du kan få udstedt et dansk pas i udlandet, og hvilke regler, der gælder for udstedelse af nødpas. Informationerne på pas- og visumsider gælder for danske statsborgere, der rejser på dansk nationalitetspas og med turisme som det primære formål.

Værd at vide

  • Tjek reglerne for dit rejsemål i god tid, før du skal rejse. Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. 
  • Vi har information om pas- og visumregler for mange lande i verden her på hjemmesiden, men du bør altid dobbelttjekke med dit rejselands ambassade eller immigrationsmyndigheder, om reglerne stadig gælder. De kan blive ændret med kort varsel. Find kontaktinfo på Copenhagen Diplomatic List.
  • Vær opmærksom på, om dit pas opfylder kravene til gyldighed. Nogle lande kræver fx, at passet er gyldigt i 6 mdr. ud over rejsens varighed. Dette kan også gælde, hvis du er i transit. Tjek også, at passet har blanke sider til eventuelle visa- og indrejsestempler. Læs mere nedenfor.
  • Det er billigere og hurtigere at få udstedt og udleveret et pas i Danmark, end hvis passet skal udstedes på en dansk ambassade eller konsulat i udlandet. Læs mere om pas på borger.dk.
  • Hvis du skal have visum, så søg i god tid. Der kan være lang sagsbehandlingstid.
  • Udenrigsministeriet kan ikke drages til ansvar for eventuelle problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne her på hjemmesiden.

Læs videre her på UDENRIGSMINISTERIET’s hjemmeside.