Forældre efterlyser tidligere hjælp, når børn har problemer med at komme i skole. Tidligere opsporing er et element i de indsatser, som netop er behandlet af Skole- og Børneudvalget. Det oplyser Roskilde Kommune i en pressemeddelelse.
“Hvis vi havde fået hjælp tidligere, havde det været nemmere at hjælpe”. Det forældreudsagn kan man læse i en redegørelse om syv såkaldte brugerrejser, som 11 forældre har gennemført. Forældrene har det til fælles, at deres børn af forskellige årsager ikke trives og har problemer med at komme i skole. Det kan så ende med, at de får et meget højt skolefravær.
Skole- og Børneudvalget har inviteret forældrene på brugerrejser for at blive klogere på, hvordan børn og deres forældre kan hjælpes bedre og tidligere i forløbet af skolevægring. Målet er, at forældrenes erfaringer kan bruges til at forbedre både indsatserne og samarbejdet. Børnene er også blevet spurgt, men har ikke ønsket at deltage i brugerrejserne.
– Skolevægring, angst og mistrivsel er desværre blevet en del af flere og flere børn og unges hverdag. Det er utrolig vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan for at blive klogere på, hvordan vi kan hjælpe disse børn og deres familier med at trives igen. Jeg vil gerne sige tak til de forældre, der har bidraget til brugerrejserne. I har gives os vigtig viden, som vi fremadrettet vil bruge i vores indsatser for at forebygge og afhjælpe skolevægring, siger Jette Henning, formand for Skole- og Børneudvalget.
Tidlig opsporing og indsats er afgørende
Både brugerrejserne og forskning på området viser, at en tidlig opsporing og indsats er afgørende. Skolerne arbejder derfor nu sammen med forebyggende rådgivere fra Børn og Unge om at opspore fravær og tegn på mistrivsel tidligt og inddrage forældrene i at finde årsagerne til det. Forældrene peger i brugerrejserne selv på, at de gerne vil inddrages mere.
Som et led handleplanen for skolevægring har alle skoler fokus på at skabe mere systematik i opfølgningen og indsatsen i forhold til bekymrende fravær og mistrivsel, ligesom skolerne har fokus på at skabe mere inkluderende læringsmiljøer. Det skridt har fx Tjørnegårdskolen taget i et udviklingsarbejde, hvor fravær opspores tidligere og hvor samarbejdet med forældrene er tættere. Ledelse og medarbejdere er sammen med skolens forebyggende rådgiver ved at udarbejde en systematisk praksis for at opspore og handle, når skolefravær når op på seks procent. Samtidig udarbejdes materiale med gode råd til forældre til elever med et begyndende højt fravær.
Må ikke sakke fagligt bagud
Forældrene efterlyser også et større fokus på børns læring i den periode, de ikke kommer i skole. De fleste børn, som brugerrejserne omhandler, har haft længere perioder med nedsat skema eller perioder, hvor de slet ikke har gået i skole. Flere forældre oplever, at deres børns faglige niveau falder i den periode. De ønsker, at skolerne er bedre til at sikre børnenes undervisning, så deres faglige niveau ikke falder og børnene kommer bagud i forhold til deres klassekammerater.
– Det er rigtig vigtigt, at børn ikke sakker fagligt bagud. Hvis de oplever, at de ikke længere kan følge med klassekammeraterne, kan det blive en ekstra barriere for at komme tilbage i skole. Det er vi meget opmærksomme på, og det skal selvfølgelig indgå i skolernes handleplaner, siger Jette Henning.
Et par skoler har med succes samarbejdet med den socialøkonomiske virksomhed PLAY om at få elever tilbage i skolen bl.a. gennem inkluderende læringsmiljøer. For at styrke skolernes arbejde med at identificere og handle på skolevægring fortsættes projektet i skoleåret 2020/21 derfor med to nye skoler.
Fakta
Skole- og Børneudvalget vedtog den 2. april 2019 en handleplan for, hvordan der kan arbejdes
med at opspore, forebygge og håndtere skolevægring. Den 5. november 2019 fik udvalget en
opfølgning på handleplanen og vedtog samtidig, at der i perioden fra november 2019 til marts
2020 skulle gennemføres brugerrejser med forældre til børn med skolevægring.
Skolevægring er kendetegnet ved, at eleverne ikke trives, ofte er fraværende eller kommer for sent, og at de ofte søger efter undskyldninger for ikke at komme i skole.
Nogle af fællestrækkene blandt børn og unge med skolevægring er, at de ofte har depression, angst eller autisme, og er sensitive over for forandringer. Søvnproblemer og kroniske smerter kan også spille ind.
