Gimle, Roskilde Kongrescenter og ICO præsenterer et af de mest legendariske bands i moderne pophistorie, når The Beach Boys går på scenen i Roskilde Kongrescenter d. 20. juni.

I dag måler vi ofte popartisters succes på antal hits eller solgte albums, men The Beach Boys har formået meget mere end det. Udover at have en lang række hits med i baggagen og solgt millioner album, så har The Beach Boys haft en kæmpe betydning for det musikalske landskab, vi har i dag.

Pressefoto: Beach Boys

Når The Beach Boys besøger Roskilde Kongrescenter i juni, så ledes bandet af Mike Love og Bruce Johnston, som sammen med Jeffrey Foskett, Tim Bonhomme, John Cowsill, Keith Hubacher, Christian Love og Scott Totten står på scenen for at spille bandets legendariske musik. Den grammyvindende sangskriver, Bruce Johnston, blev en del af The Beach Boys i 1965, hvor han tog over for Glenn Campbell, der substituerede for Brian Wilson, da han stoppede.

“Vi har set, at der er stor interesse når vi laver koncert for et voksent publikum, derfor er vi så stolte over at kunne præsentere legendariske The Beach Boys i Roskilde!” udtaler René la Cour Sell, direktør i Roskilde Kongrescenter.

Lars Sloth, spillestedsleder på Gimle, fortsætter: ”Det er fantastisk at kunne præsentere endnu et verdensnavn som The Beach Boys i Roskilde – et band som har haft stor musikalsk betydning og været inspiration for senere generationer af musikere.”

The Beach Boys debuterede for over 50 år siden, og siden da er de blevet ved med at sprede deres musikalske magi. Senest udgav de i 2017 deres opsamlingsalbum ”1967 – Sunshine Tomorrow,” der primært hylder deres ikoniske album “Wild Honey” fra 1967. I 2016 hyldede bandet deres legendariske hit “Good Vibrations” med deres 50 years of Good Vibrations tour. Samme år udgav frontmanden, Mike Love, memoiren Good Vibrations: My Life as a Beach Boy, som toppede New York Times bestsellerliste. I 2017 udgav Mike Love derudover også soloalbummet “Unleash the Love”. Mike Love er manden bag mange af The Beach Boys store hits, så som “Surfin’,” “Fun, Fun, Fun,” “I Get Around,” “Help Me Rhonda,” “California Girls” og den grammynominerede sang “Good Vibrations.”

Billetsalget starter d. 25. oktober kl. 10.00. Billetter via gimle.dk. Forlæng oplevelsen med en showmenu i Roskilde Kongrescenters restaurant inden koncerten.

Billetter:
PGA 1: 750 kr. + gebyr
PGA 2: 620 kr. + gebyr
PGA 3: 500 kr. + gebyr (pladsen kan have begrænset indkig til scenen)
Kørestol (inkl. 1 ledsager): 750 kr. + gebyr