Et musikalsk portræt af en bramfri, følsom, forskrækkelig og helt vidunderlig kvinde – fuld af skæv humor og alle mulige nuancer af at være menneske.

Foto Sidsel Allingkonigsberg

EVY KONIGSBERG er en underholdende, humoristisk præsentation af en vanskelig kvinde med et vanskeligt sind – og et voldsomt sprog. En kvinde, der taler som et barn, som en mand og som en kvinde. Et moderne kvindeportræt, hvor alle køn kan genkende sig selv.

Oplev skuespiller Bodil Alling fortolke Evy Konigsbergs tekster sammen med det forrygende femmandsorkester Konigsberg & Søn.

Forestillingen spiller søndag den 10. november kl. 16.00 i Kunstsmedjen på Musicon.

“Jeg elsker Evy Konigsberg. Fordi hun kan være så absolut rasende. Og hun kan være ironisk, kærlig, sarkastisk, forfængelig, cool, afslappet, letsindig, arrogant, plat, åben, indbildsk.
Jamen – et helt menneske. ”
– Bodil Alling.

Billetter kan købes på https://www.roskildeteater.billetexpresssen.dk eller ved indgangen.

Spillested: Kunstsmedjen, Bagtæppet 8, Musicon, 4000 Roskilde
Tidspunkt: søndag 10. november 2024, kl 16.00

Medvirkende: Bodil Alling
Musikere: Philip Ørnø/Daniel Bevensee, Sven Ørnø, Kenneth Plon, Søren Søndberg og Jamie Ryan (Konigsberg & Søn)
Forfatter: Evy Koningsberg
Varighed:  110 minutter inkl. pause
Producent: Teatret Gruppe 38