Allan, indehaveren af Caseus Ost og Delikatesser, åbnede i går dørerne for et brag af en tapasaften for intet mindre end 80 gæster. Første event var et kæmpe hit blandt gæsterne, som nød maden, musikken og underholdningen.
Der var fart over feltet, da Dit Roskildes fotograf, Anne Beth Witte, ankom lidt før det hele gik i gang. Trods en hæsblæsende fart over borderne og duften af oste og vine, så var der alligevel tid til at få et kram. Som altid.
Det begyndte at summe i forhallen til Byrådssalen, da de mange gæster meldte deres ankomst. Snakken gik allerede, mens de deltagende ventede på, at de store døre skulle åbne ind til alle herlighederne.
Kl. 19 startede hele eventyret, og stemningen med latter, vin og ost nåede helt op til loftet – og det siger alt. Og der var ikke sparet på noget, man fik nemlig mulighed for at smage seks slags oste, tre slags pølser, en slags skinke, oliven, pesto, frugt og hjemmebagt brød samt vin. Og kl. 20 var der et magisk trylleshow med Daniel Thomsen. Så eventyret sluttede på bedste, magiske vis.
Se stemningsbillederne fra aftenen her: