University College Sjælland i Trekroner tilbyder nu en pædagogisk diplomuddannelse i Logopædi.
Kurset bliver tilbudt således at man kan have et fuldtidsjob samtidig og varer to til tre år, alt efter hvor mange lektioner man kan tage samtidig. Dette giver god mulighed for pædagoger eller lærere at specialisere sig indenfor talepædagogik. Og da UCSJ er det første institut på Sjælland der tilbyder denne uddannelse, giver dette gode jobmuligheder for de uddannede.
Med en uddannelse i logopædi kan man blandt andet arbejde som talepædagog for kommunen, hos talecentre eller sygehuse.
På det første hold er der plads til 15-20 studerende, og adgangskravene er, at man har en kort eller mellemlang uddannelse eller klarer sig igennem via en realkompetencevurdering.
Uddannelsen starter i august 2015.