Har du set, hvordan graffitimalerier af den danske natur pryder fx el-skabe og bygninger rundt omkring i land- og bybilledet i Holbæk, Lejre og Roskilde? Det er dem i Fors, der står bag udsmykningerne. Her får du en oversigt over kunstværkerne, så du fx kan planlægge en cykelrute efter dem og tage på natur-graffititur.

Pressefoto FORS

I Fors har de et motto, der hedder ’vores natur, vores ansvar’. Mottoet bygger på en tanke om, at vi alle har et ansvar for at passe på naturen og levere den forsvarligt videre, og at vi som forsyningsselskab har en særlig forpligtelse til at gå foran.

En af måderne at tage ansvar på er for os at give noget tilbage til naturen og bybilledet, så når man møder deres anlæg og installationer, får man et stykke hverdagsnaturkunst med på vejen. De har nemlig en idé om, at vi alle får mere lyst til at passe på vores omgivelser, når de er rare og skønne at færdes i. Derfor udsmykker de løbende deres lidt kedelige inventar med kunst og udstyrer malerierne med en QR-kode, hvor man både kan læse om den natur, som kunsten viser, og om funktionen af den installation, kunsten er malet på.

Oversigt over kunstværkerne

1: Løvfrøer, Store Valbyvej 170 
2: Holbæk Fjord, Holbæk Genbrugsplads 
3: Mariehøns, Engtoften i Osted
4: Ilder, Uglebjergvej 
5: Pindsvin, Gislinge Skole 
6: Bier, Roskilde Havn 
7: Fjordlandskab og ravn, Roskilde Bypark 
8: Svampe, cykelstien ml St. Valby og Himmelev 
9: Vinbjergsnegle, cykelstien ml St. Valby og Himmelev 
10: Sommerfugle, Stormandshøjen 
11: Hjorte, det tidligere Ågerup Renseanlæg

 
Kort: FORS