Professor Jacob Torfing står i spidsen for et stort internationalt projekt, der undersøger, hvordan den offentlige sektor kan finde dynamiske og innovative løsninger i en tid med kriser som eksempelvis COVID-19-pandemien frem for at søge at opretholde status quo.
Finanskrise, tørker og oversvømmelser, flygtningestrømme, COVID-19 og krigen i Ukraine er nogle af de seneste eksempler på kriser, som offentlige sektorer verden over har været nødt til at håndtere.
Hver krise har disruptet den offentlige sektors evne til at levere stabil offentlig service såvel som planlagte systemiske ændringer. Som samfund står vi derfor over for spørgsmålet: Hvis alle planer bliver skubbet til side hvert andet år, hvordan kan den offentlige sektor så realisere de presserende ambitioner om at beskytte demokratiet og velfærdsstaten og samtidig omstille sig til større lighed og bæredygtighed?
Det er udgangspunktet for et nyt internationalt EU-forskningsprojekt med professor Jacob Torfing fra Roskilde Universitet i spidsen. Projektet med titlen ROBUST har modtaget tre millioner euro fra EU’s Horizon Europe-program til at opbygge denne viden.
Tidligere har tilgangen til offentlig styring været præget af en opfattelse af lange perioder med stabil bureaukratisk drift, som kortvarigt er blevet afløst af krisetilstand og -styring, men det billede kan trænge til en opdatering eller til at blive vendt om.
“I dag er der nærmest permanent krisetilstand, idet den offentlige sektor rammes af mange, hyppige og overlappende kriser, der forøger turbulensen i samfundet, som i forvejen er høj grundet globaliseringen, den teknologiske udvikling og de grænser, naturen sætter for vores vækstmodel. Den stigende turbulens viser sig i form af uforudsigelige, usikre, inkonsistente, komplekse problemer og trusler, som hele tiden forandrer sig. Den offentlige sektor og den offentlige styring skal blive meget bedre til at håndtere den voksende turbulens,” siger Jacob Torfing.
Det nye forskningsprojekt samler forskere fra Roskilde Universitet og otte andre europæiske universiteter. Der skal foretages casestudier i otte forskellige EU-lande – to cases i hvert land – med fokus på håndteringen af COVID-19-pandemien som et eksempel på en turbulent begivenhed. Med udgangspunkt i de lokale cases skal forskerne se konkret på, hvordan forskellige aktører – fra EU-systemet over de nationale og regionale niveauer ned til den enkelte kommune – arbejder sammen om at skabe robuste løsninger under COVID-19-pandemien.
“Vi samler stærke partnere fra Vest-, Central- og Østeuropa, og vi håber, at læren fra de empiriske studier vil gøre os klogere på, hvordan vi i fremtiden kan levere mere robust offentlig styring. Netop fordi vi ender med at have så mange cases, bliver vi i stand til at kunne sige ret systematisk, hvad det er for nogle faktorer, der skal være til stede for, at man lykkes med robust styring af turbulens,” siger Jacob Torfing.
Styrken ved robusthed
Netop robusthed er et centralt begreb i forskningsprojektet. “Svaret på turbulens er det, vi kalder robusthed. Robusthed handler om bevidst at forandre for at opretholde nogle grundlæggende samfundsfunktioner på nye og måske endda bedre måder,” forklarer Jacob Torfing.
Et eksempel er COVID-19-pandemien, hvor det offentlige stadig skulle sørge for at hjælpe arbejdsløse med at få et job, sørge for pasning og uddannelse til børn og unge samt stå for ældrepleje, men fandt nye måder at gøre det på, fordi pandemien skabte nye og anderledes betingelser.
“Når man står midt i den turbulente storm, så finder man måske ikke nødvendigvis den perfekte løsning, hvilket vi også så under pandemien. Men man forsøger sig med det, vi kalder ‘good enough solutions’ – altså løsninger, der tilsyneladende er okay, og så laver man en løbende tilpasning af løsningen til de ændrede vilkår, der hele tiden opstår i de turbulente omgivelser. Samtidig holder man muligheden åben for, at man nu skal i en helt ny retning. Skal vi lukke ned, skal vi åbne, skal vi teste mere, skal vi teste mindre, eller skal vi gøre det på en helt ny måde,” siger Jacob Torfing.
Robuste løsninger handler om mere end at vende tilbage til det, der var før krisen.
“Pointen er, at den oprindelige ligevægt ofte hverken er mulig at genskabe eller særlig attraktiv. Styrken ved robusthedsbegrebet er, at man forsøger at skabe forandring som modsvar på turbulensen med henblik på fortsat at varetage nogle grundlæggende funktioner, men samtidig forsøger at bringe sig hen til et nyt sted, som måske er bedre eller mere attraktivt. Eksempelvis søger man i USA at erstatte de gamle ‘sorte’ jobs i kulindustrien med nye ‘grønne’ jobs i den vedvarende energisektor i forsøget på at sikre en høj beskæftigelse,” forklarer han.
Projektet går i gang 1. oktober 2022.
