DST skriver bl.a. dette i sin pressemeddelelse om familier der er glade for biler:
STOR VÆKST I ANTAL FAMILIER MED FLERE BILER
FAMILIERNES BILRÅDIGHED 1. JANUAR 2019
Koncentrationen af arbejdspladser, offentlig service og indkøbsmuligheder mv. i de større bysamfund har betydet, at familierne har behov for flere biler. Således er antallet af familier med rådighed over flere biler 1. januar 2019 oppe på 525.400 mod 377.900 familier for 10 år siden. Det svarer i dag til, at 17,2 pct. af alle familier råder over flere biler. De kommuner, hvor andelen af familier med flere biler er størst (25-30 pct.), og som har oplevet den største vækst, ligger rundt om de største bykommuner i Jylland og på Fyn og til en vis grad omkring Hovedstaden.
Kilde: www.statistikbanken.dk/BIL811.
SEKS UD AF TI FAMILIER RÅDER OVER BIL
Antallet af familier med én eller flere biler er samlet set vokset med 201.100 siden 2009, og 61,3 pct. af familierne råder i dag over bil mod 59,6 pct. i 2009. Tre fjerdedele af væksten er sket i familier med flere biler. Der er stor forskel, alt efter hvor familien bor i landet. I Hovedstadsområdet og Aarhus har kun 30-50 pct. af familierne bil. I en række kommuner rundt om de største byer – bl.a. Rebild og Favrskov – er det derimod otte ud af ti familier, der har bil.
FAMILIER MED HØJ BILRÅDIGHED
Familierne med høj bilrådighed har derudover en række ofte sammenhængende karakteristika (opgjort pr. 1. januar):
FAMILIER MED LAV BILRÅDIGHED
På tilsvarende vis har familierne med lav bilrådighed en række karakteristika, der også ofte hænger sammen (opgjort pr. 1. januar):
Kilde: www.statistikbanken.dk/BIL811.