Gershøj Shelter-og teltplads ved Roskilde Fjord har adressen Gershøjvej 84, 4070 Kirke Hyllinge. Pladsen går helt ned til fjorden og der er en smuk udsigt til vandet. Der er nem adgang, uanset om du kommer til bens, på cykel ad Fjordstien, i kano, kajak eller i bil.
Solen skinnede, men det blæste, da Dit Roskilde besøgte pladsen. Bådene vuggede stille og roligt på fjorden, mens folk gik en tur med deres hunde langs kanten og børn badede. Shelteret var ledigt, men det var tydeligt at se på at bålstedet, at stedet ofte bliver nydt.
Vores fotograf mødte også William og Nellie, som netop er tilflyttet Kirke Hyllinge fra Albertslund. Det er et sandt paradis for dem at være så tæt på naturen og skønne omgivelser. Næsten med deres egen badestrand tæt på.
Foto: ABW