Det tungeste slam bliver til ny ressource. Virksomheden AquaGreen kan med teknologi omforme tungt affald til en ny brændselsresurse. Torsdag den 11. april besøgte en række virksomheder AquaGreen i regi af Connecting Zealand.
Der var fuldt booket, da Connecting Zealand afholdte Share-Best-Practice hos AquaGreen, der har til huse på Risø. En række virksomheder var inviteret inden for, for at blive klogere på, hvordan man laver forretning via ressourceeffektivitet.
– AquaGreen er en af de virksomheder, som har formået at tage teknologi og gøre noget godt for miljøet, samtidig med at det er en sund forretning. Vi vil gerne sprede deres erfaringer til andre, og derfor har vi i Connecting Zealand i dag inviteret til det, vi kalder “Share Best Practice” – her hos AquaGreen, udtaler Christine Qvistorff, som er forretningsudvikler i Erhvervshus Sjælland og Connecting Zealand.
AquaGreen er en unik væksthistorie i Region Sjælland. Virksomheden løser nogle af de største affaldsproblemer ved at omdanne både almindeligt slam fra rensningsanlæg og fiske- eller anden industrislam til en ren genanvendelige ressourcer i form af biokoks, energi, gødning og andre produkter.
– Det er utrolig spændende at se, hvordan man kan omforme affald til en kæmpe ressource for os alle sammen i form af fx biokoks. Og det har været en fornøjelse at blive klogere på, hvordan de både tænker bæredygtighed og forretning her hos AquaGreen, udtaler Christine Qvistorff.
En af de virksomheder, der deltog på var teknisk direktør, Henrik Dalsø, fra virksomheden Dansk Celleglas.
– Det har været meget inspirerende. Jeg fik især øjnene op for, hvor givtigt et samarbejde med de store videninstitutioner, som KU og DTU, kan være. Derudover kan den gode ide kan være nok så god, men du skal have en skarp økonomisk slagplan. AquaGreen viste, hvordan diverse tilskudsmuligheder kan være helt afgørende.
Connecting Zealand er finansieret af Erhvervsstyrelsen og drives af Erhvervshus Sjælland sammen med CLEAN og Agro Business Park.
– Vi er godt i gang med at komme rundt i Region Sjælland og give viden og inspiration til virksomheder, der vil arbejde med ressourceeffektivitet og miljøteknologi. Og det har været en fornøjelse i dag at invitere indenfor her hos AquaGreen til ny inspiration, udtaler Christine Qvistorff.