SSI er kommet med en overordnet faglig vurdering af mulighederne for en genåbning i den kommende periode.
Desuden har SSI bidraget med kvalitative vurderinger af en række lempelser. Herunder at man lemper forsamlingsforbuddet og restriktionerne for storcentre.
Har også set på samlescenarier
Endelig er ekspertgruppen for matematisk modellering af covid-19 SSI kommet med modelberegninger for en række genåbningsscenarier d. 6. april. Her har de både set på konsekvenserne af enkeltstående lempelser og af tre samlescenarier. I disse tre scenarier indgår på lempelser på skole- og uddannelsesområdet, samt genåbning af de liberale erhverv.
Usikkerhed i forudsigelserne
Det skal dog understreges, at der er en stor usikkerhed ved at forudsige epidemiudviklingen i den kommende periode. Det gælder især hvad angår sæsoneffekten, smitteforebyggende adfærd i befolkningen, samt den fortsatte brug af AstraZeneca vaccinen.